Berlingske Business

Topdanmark belønnet forud for regnskab

KFX-indekset endte ugen i svagt negativt terræn, da indekset kæmpede mod dårlige amerikanske jobtal. Topdanmark fik endnu en flot dag forud for regnskabet, mens FLS blev dagens største vinder.

Ugen fik en lettere trykket afslutning i København, hvor KFX-indekset, der ellers havde ligget i plus til ud på eftermiddagen, endte med et mindre fald på 0,2 pct. til kurs 279,35. Det var den amerikanske jobrapport fra februar, som sendte hovedindeksene over hele verden i umiddelbart lavere terræn. Det skyldes, at jobskabelsen mildest talt går noget langsommere end samtlige 65 økonomer, som Bloomberg spurgte, havde forventet. I februar blev det blot til 21.000 nye job uden for landbruget, hvor økonomerne havde forventet hele 130.000.

Forsikringsselskabet Topdanmark (+ 1,8 pct.) fik endnu en dag med en flot stigning forud for årsregnskabet tirsdag i næste uge. I et estimat indsamlet af SME for RB-Børsen forventer 5 analytikere, at selskabet vil præsentere et nettooverskud på hele 860 mio. kr., hvilket næsten er en tredobling i forhold til sidste år. Det gode resultat kan tilskrives dels en kendt realiseret kursgevinst på tidligere solgte Danske Bank aktier, men også værdipapirinvesteringerne menes Topdanmark at have haft held med. Aktien er siden nytår blot steget 5,7 pct., mens handlen de sidste to dage har givet 3,4 procentpoint.

Sikringskoncernen Group 4 Falck indkasserede et kursløft på 1,5 pct. efter selskabet bekræftede, at det har modtaget et bud på Global Solutions, som er en del af det britiske Securicor, som Group 4 Falck agter at udskille. Selskabet bemærker imidlertid, at tilbuddet fra Geo Group ikke er det eneste på Global Solutions.

Vindmølleselskaberne Vestas (+ 1,8 pct.) og NEG Micon (+ 0,9 pct.) kom ud af dagen med plusser efter mere end 95 pct. af NEG Micons aktionærer har accepteret Vestas' ombytningstilbud, der udløb torsdag aften. Den nye fusionsaktie, Vestas, handles således første gang på Københavns Fondsbørs tirsdag.

Blandt sidepapirerne kom superligaklubben Brøndby med et bedre årsregnskab end klubben selv havde forventet. Ud af en omsætning på 114 mio. kr. fik Brøndby et resultat før skat på 6,5 mio. kr. mod forventet 4-5 mio. kr. Sidstnævnte beløb er samtidig, hvad klubben forventer igen i resultat for 2004. Resultaterne blev dog ikke belønnet, idet aktien endte 4,5 pct. lavere.

Superligaens bundprop AB indkasserede et kurssmæk på 6,3 pct. efter klubben ifølge Ekstra Bladet har bedt sine kreditorer om at få lov til kun at tilbagebetale 25 pct. Målet er at få fjernet den kortfristede gæld i den hårdt ramte klub.

FLS Industries B-aktie steg hele 9,1 pct. efter torsdagens gigantiske underskudsregnskab. Stigningen kommer dog efter torsdagens udmeldinger om at frasælge guldæggene Aalborg Portland og Unicon, og efter analytikerne i Danske Bank hævede anbefalingen fra »sælg« til »hold«.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen