Berlingske Business

Topcheferne løber med lønstigningen

Topcheferne  løber med  lønstigningen - 1
Svend Askær: Foto: Reimar Juul

Fokus skærpes på den enkelte leder; samtidig med at lederjobbet internationaliseres. Det afspejler sig i lederens nye lønstatistik.

Er man for alvor på jagt efter højere løn, bør man stræbe efter, at der kommer til at stå administrerende direktør på visitkortet. Det er nemlig her, kronerne ruller.

Siden 2003 har topcheferne i private danske virksomheder opnået en lønstigning på 8,6 procent. Mere end det dobbelte af gennemsnitsstigningen på det private arbejdsmarked på 3,1 pct. Det viser en spritny lønstatistik fra Ledernes Hovedorganisation, som i morgen offentliggøres i månedsmagasinet Lederne.

De administrerende direktørers gennemsnitlige månedsløn når dermed op på kr. 83.783 om måneden. Cirka det dobbelte af gennemsnitslønnen for medlemmerne af Ledernes Hovedorganisation i den private sektor som helhed på kr. 42.450. I den offentlige sektor er gennemsnitslønnen for ledere kr. 34.777. Her har stigningen været fire pct.

Lønstigningen for toplederne afspejler to forhold, mener formanden for Ledernes Hovedorganisation Svend Askær: Dels at der overordnet er større fokus på ledelse og ikke mindst topledelse i virksomhederne; dels at globaliseringen får større indflydelse på lønniveauet.

»Man skal se topledernes lønstigning på baggrund af, at de faktisk har haft et lønefterslæb at indhente. Men det kan godt overraske mig lidt, at deres fremgang har været så god,« siger Svend Askær.

»Jeg tror, man skal se stigningen som en understregning af topchefens større betydning for virksomheden. Samtidig med at der sker en internationalisering af jobbet. De gode topledere har hele verden som arbejdsmarked. Derfor bliver danske virksomheder også nødt til at betale en mere international pris for at få de rigtige folk i spidsen.«

Danmark ligger lavt
Vil du betegne ledernes lønninger generelt som gode?

»Gennemsnitslønnen for vores medlemmer på det private arbejdsmarked ligger på den rigtige side af den halve million om året, og deres lønstigning har fulgt den generelle stigning. Det er vel ok. Taler vi om direktørlønninger, ligger Danmark klart lavere end det internationale niveau. Men de sammenligninger kan være vanskelige at foretage helt dækkende.

Jeg synes ikke, man kan sige, at lederlønninger herhjemme er voldsomme. Ledere arbejder typisk mere end andre og har større ansvar. Tager man skatteniveauet i betragtning, bliver forskellen mellem ledere og menige medarbejdere undertiden marginale. Det er tydeligst inden for det offentlige, hvor man stadig arbejder med faste lønrammer, siger Svend Askær.«

Rengøring stiger
Udviklingen i ledernes lønninger udtrykker efter hans vurdering stigende opmærksomhed om lederfunktionen og en større individualisering, der bl.a. afspejler sig i, at et stigende antal ledere har bonus- eller provisionsordninger eller delvis aflønnes efter resultater.

»Det er en rigtig udvikling efter min mening. En leder skal ikke aflønnes efter titlen, men efter det stykke arbejde, hun eller han udfører. Et godt eksempel er rengøringsbranchen. Det er den branche, hvor lederne har haft den suverænt største lønstigning (9,6 pct., red.).

Men det skal ses i sammenhæng med, at ledere i servicesektoren ikke har været specielt godt lønnet, og at det ikke altid er lige taknemmeligt arbejde. Lønstigningen afspejler, at det har været svært at finde egnede ledere, og at man i branchen erkender, at man er nødt til at rekruttere kvalificerede ledere på alle niveauer,« mener Svend Askær.

Han er skuffet over, at lønstatistikken endnu engang fastslår, at de kvindelige ledere halter bagud lønmæssigt i forhold til mændende.

»Det kommer jo ikke som et chok, at det forholder sig sådan. Men man kan undre sig over, at det år efter år fortsætter,« siger han.

Skærpede krav
Generelt vurderer han, at lønudviklingen afspejler en stigende opmærksomhed om lederjobbet og øgede krav til dem, der udøver det.

»Individualiseringen af løn f.eks. med aktieoptioner og resultatløn tydeliggør, at den enkelte leder bliver målt og vejet på sine præstationer. Ikke bare af dem, der ansætter lederen, men også af medarbejderen. Det kræver jo ikke noget certifikat at blive leder; men der er større opmærksomhed om, at den, der sidder i stolen, også formår at motivere og inspirere medarbejderen. Det afspejler sig f.eks. i, at jo flere uddannede medarbejdere, der er i en virksomhed, desto færre medarbejdere er der pr. leder. Den enkelte medarbejder i de virksomheder er simpelthen tættere på sin leder. Det er igen med til at skærpe kravene til lederens indsat,« siger Svend Askær.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen