Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Topchefer angriber børshysteri

Forudsigelser: Et oprør mod spåkoneri ulmer blandt børsnoterede virksomheder. Kvartalsvise forudsigelser af nøgletal kritiseres skarpt af danske topchefer for at udløse grundløs børspanik. Analytikerformand erkender problemet.

Danske topchefer siger fra over for rollen som spåkoner i virksomhedernes kvartalsregnskaber.

Fire gange om året aflægger topcheferne kvartalsregnskaber, som er vedhæftet en virksomhedsmæssig vejrudsigt for den nærmeste fremtid.

Viser det sig senere på året, at spådommen rammer blot den mindste smule ved siden af, udløser det voldsom dramatik på børsen.

»Kvartårlige redegørelser for fremtiden er problematiske, for de udløser hysteri på fondsbørsen uden grund. Afviger en virksomhed et forventet resultat med blot én procent, bliver det straffet voldsomt på børsen, selv om afvigelsen i et langsigtet perspektiv er fuldstændig ligegyldig. Jeg ser gerne, at danske virksomheder kunne nøjes med at give den type forudsigelser en gang om året,« siger Erik Sørensen, adm. direktør i Chr. Hansen A/S.

Han påpeger, at kvartalsregnskaberne i sig selv er et udmærket værktøj til at informere omverdenen og medarbejderne om selskabets situation uden at komme på kant med insiderlovgivningen.

»Men der må være en grænse,« siger han.

I USA har giganten Coca-Cola kastet sig ud i et åbent opgør med aktiemarkedet ved at droppe kortsigtede resultatskøn i forbindelse med kvartalsregnskaberne. De ødelægger ifølge bestyrelsesformand Douglas Daft direktionens og aktiemarkedets langsigtede fokus. Coca-Cola ligger dermed på linje med den amerikanske superinvestor, multimilliardæren Warren Buffet. Samtlige Buffets selskaber i Berkshire Hathaway Gruppen afstår således fra at give såkaldt »earnings guidance« til markedet.

Topchef i skandinaviske SAS, Jørgen Lindegaard, har tydeligere end de fleste oplevet, hvordan svingende kvartalsregnskaber er årsag til dramatik på markedet.

SAS-chefen understreger, at han som udgangspunkt altid har ment, at aktionærerne har krav på oplysninger om virksomhedens drift. Løbende oplysninger giver samtidig håb om, at analytikere og investorer bedre kan forstå virksomhedens op- og nedture.

»Men sådan er det jo åbenlyst ikke gået, og derfor må jeg indrømme, at jeg er blevet betænkelig ved den store informationsmængde, når analytikere og markedet i øvrigt som oftest reagerer panisk over selv små forandringer,« siger Jørgen Lindegaard.

Også Alf Duch-Pedersen, adm. dir i Danisco, mener, at kvartalsregnskaberne overfortolkes af markedet.

»Det vil for visse virksomheder være en bedre model blot at give kortere meddelelser kvartalsvis. Vi må ofte forklare vores iagttagere, at datoen for en enkelt afskibning af sukker fra virksomheden har afgørende indflydelse på, om væksten nu bliver en procent højere eller lavere i det enkelte kvartal. Men i det lange løb er det uden betydning,« siger Alf Duch-Pedersen.

Berlingske Tidendes rundringing til en række topchefer viser, at aktiemarkedets reaktioner på kvartalsrapporter trækker debatten om »shareholder value« i en ny retning.

Bo Knudsen, formand for 1.250 analytikere i Den Danske Finansanalytikerforening, understreger, at markedet har krav på information. Men han erkender samtidig, at der er problemer forbundet med måden, det foregår på i dag.

»Det er et åbent spørgsmål, om det er den rigtige model, at de fleste virksomheder stiller meget præcise kvartalsmæssige målsætninger for det kommende kvartal. Men det står enhver virksomhed frit for at stå ud af køen. Hvordan analytikerne vil stille sig til det afhænger af, hvordan selskabernes troværdighed i øvrigt vurderes,« siger Bo Knudsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen