Berlingske Business

Top- chefers løn tordner i vejret

Top- chefers løn tordner i vejret - 1

Ifølge Civiløkonomerne er højtuddannede topchefer med en samlet lønstigning på 9 procent - tre gange højere end den generelle danske lønudvikling - blevet forgyldt i 2004. DA tvivler på tallene.

Mens de danske lønmodtagere må nøjes med en generel lønudvikling på omkring tre procent, er der ifølge Civiløkonomerne lønfest blandt de administrerende direktører.

Ifølge en undersøgelse fra forbundet, hvor 350 administrerende direktører annonymt har redegjort for deres løn, er der tale om en lønstigning på ikke mindre end ni procent, altså tre gange højere end den generelle lønudvikling.

»Højtuddannede direktører har gode muligheder internationalt. Derfor er virksomhederne nødt til at betale en løn, der er konkurrencedygtig. Det er en af de faktorer, der har presset lønnen i vejret i år,« siger Civiløkonomernes direktør, Vagn Jensen, der oplyser, at topchefernes lønstigning i 2004 er lidt højere end i 2003.

Til sammenligning har de civiløkonomer, der er mellemledere, fået fire procent mere i lønposen i 2004, oplyser direktøren.

Benhårde lønforhandlere
Tilsyneladende er økonomerne benhårde lønforhandlere. Især på virksomheder med over 200 ansatte, hvor lønnen til den administrerende direktør ifølge opgørelsen er steget med ikke mindre end 28,6 procent.

Civiløkonomerne oplyser, at topchefernes lønstatistik er renset for bonus- og optionsordninger men inklusive pension. Der er tale om både noterede og unoterede aktieselskaber, men der er ikke lavet særskilt statistik på børsnoterede virksomheder. 350 topchefer har svaret på undersøgelsen, det er en svarprocent på lidt under 50 procent, oplyser direktøren Vagn Jensen.

»Det er en kraftig stigning,« siger Civiløkonomernes direktør, som indrømmer, at tallene ligner noget, der er for godt til at være sandt:

»Men selv om stigningen er markant, så er lønniveauet fortsat under det halve af eksempelvis tyske topchef-lønninger. Og i forhold til USA er de danske topchefers løn minimal. De største virksomheder er en del af globaliseringen. Derfor er det naturligt, at de danske topcheflønninger begynder at rykke opad. Jeg tror, at tendensen vil fortsætte næste år,« siger Vagn Jensen.

Pres på medarbejderne
Danske topchefer er generelt ikke bange for at presse medarbejdernes løn. Aktuelle eksempler er Tulip- og Harboesagerne, hvor topchefer beder medarbejderne om at gå ned i løn, hvis de vil beholde deres arbejde.

Dansk Arbejdsgiverforening, DA, er en af de organisationer, der hvert år tordner mod lønstigninger til den danske arbejdsstyrke. Et af Danmarks største problemer med konkurrenceevnen er de høje lønninger, lyder meldingen.

Ifølge tallene fra Civiløkonomerne er topcheferne samtidig tilsyneladende ikke bange for at presse bestyrelsesformændene hårdt for lønstigninger.

Tvivler på tallene
Men hos DA bliver Civiløkonomernes løntal mødt med skepsis.

»Stigningen er så kraftig og så milevidt forskellig fra de tal, vi kender og arbejder med. Derfor har jeg svært ved at kommentere dem,« siger Svend Bie, underdirektør i DA.

DA har ikke løntal for administrerende direktører. Men ifølge den seneste DA-opgørelse, som dækker 3. kvartal 2003 til 3. kvartal i år, steg kategorien »direktører og områdechefer«, det vil sige både topchefer og mellemledere, samlet 3,4 procent i løn.

I DA-kategorien »direktører« var der i 2003 tale om en lønstigning på 3,2 procent.

Ifølge Civiløkonomerne har de adm. direktører skabt resultater, som berettiger dem til de høje lønstigninger.

»Bestyrelserne har fået øjnene op for, at de er nødt til at betale for at holde på en højtuddannet administrerende direktør. Så længe en topchef leverer resultater, er de noget værd for deres bestyrelser og aktionærer. Derfor mener jeg ikke, at man behøver at stille spørgsmålstegn ved det. En fodboldspiller behøver ikke at være en stor stjerne for at tjene det samme som en direktør, der har ansvar for flere hundrede medarbejdere,« siger han.

Skattebyrden
Ifølge Civiløkonomerne afleverer topcheferne mere end 60 procent i skat af den sidst tjente krone. Det er i sig selv med til at presse lønnen op, mener direktør Vagn Jensen.

Civiløkonomerne oplyser, at stadig flere cand.merc.'er og HD'ere indtager de øverste poster i også landets største virksomheder.

Det har i år fået Civiløkonomerne til at indføre en ny kategori i lønstatistikken, nemlig virksomheder med flere end 500 ansatte. Her viser tallene ifølge Vagn Jensen, at en administrerende direktør i snit tjener 147.000 kr. om måneden.

I 2003 er det private lønniveau steget med 3,5 procent, mens det statslige er øget med fire procent.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra LO. Dansk Industri har ingen kommentarer til Civiløkonomernes lønstatistik.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen