Berlingske Business

To købere bød det samme for Falck

Kapitalfonden Nordic Capital vandt sammen med ATP kampen om at overtage Falck. Selv om en konkurrerende fond EQT med LD på bagsmækken bød det samme. Det blev afgørende, at Lars Nørby Johansen kunne fortsætte på formandsposten.

Interesserede bydere på den børsnoterede virksomhed Falck har endnu to uger til at kaste sig ud i en decideret budkrig om redningskoncernen.

Det er dog meget tvivlsomt, om det sker. Børsverdenen - også de investorer, der var med i opløbet - ser Falck-handelen som afsluttet.

»Den er lukket, og det er utænkeligt, at nogen byder over,« siger en kilde, som var med til det sidste.

Dermed kan private equity fonden Nordic Capital og ATPs investeringsselskab gøre klar til at udskrive checken på 5,3 milliarder kr., som er den samlede pris for Falck. Tilbuddet om at købe til kurs 60 løber frem til den 17. december, hvorefter det er slut med Falck på Fondsbørsen.

Såvidt Berlingske Tidende erfarer stod opløbet først og fremmest mellem Nordic Capital/ATP-konstellationen og den anden køberkonstellation EQT/Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Og det opløb blev afgjort med et mulehår. EQT er ligesom Nordic Capital en nordisk investeringsfond med hoveddomicil i Stockholm.

Både Nordic Capital og EQT har efter det oplyste budt 60 kr. pr. aktie. Og dermed er begge gået så højt op i pris, at kravet om et årligt afkast på den investerede kapital på mindst 25 procent ikke kan honoreres. De store kapitalfonde er dermed gået på kompromis med kravet til afkast.

Når Nordic Capital til sidst løb af med sejren skyldes det, at den nuværende formand, Lars Nørby Johansen, og andre i Falck-bestyrelsen kunne blive siddende ved ejerskiftet. Kilder med tæt tilknytning til salget siger, at netop bestyrelsessammensætningen til sidst blev afgørende for valget af køber.

Både Falck-bestyrelsen og storaktionæren Jørgen Philip-Sørensen har da også varmt anbefalet Nordic Capital-tilbuddet.

Lars Nørby vil ikke kommentere andre byderes pris, eller hvad der helt konkret ligger i udtrykket »øvrige vilkår og forudsætninger«, som det hed i fondsbørsmeddelelsen fra 19. november 2004, da Nordic Capital lagde sit købstilbud frem.

De to forsmåede bejlere kan sagtens byde over. Men det bliver i så fald ikke med Lars Nørbys og bestyrelsens velsignelse.

»Testen på, om vi har kørt en fornuftig proces er, at der ikke kommer et nyt bud,« siger Lars Nørby, som har været med i Falck siden 1988.

»Kommer der et bud, kan man nok ikke kalde det et fjendtligt bud, men man har i hvert fald ikke fået en forhåndsaccept af bestyrelsen.«

Og dermed er Falck-løbet i realiteten kørt. Kapitalfondene kaster sig som regel ikke ud i fjendtlige opkøbsforsøg.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen