Berlingske Business

Tiscali-chef: Undskyld!

Tiscali-chef: Undskyld! - 1

Endnu en chef skal nu bevise, at Tiscali er en seriøs Internetudbyder. Den nye, Serge Lupas, undskylder måneders kaos overfor kunderne.

Tiscalis største konkurrent herhjemme har de sidste par år heddet - Tiscali. Tiscali leverer ADSL Internet og da vi venter på et interview med Tiscalis nu femte direktør, for at få hans planer for, hvad der skal ske med Tiscali med ham ved roret, kommer en vred kunde ind i Tiscalis reception. Han klager over, at han har forsøgt at opsige sit Tiscali-abonnement uden resultat. Hverken mails, faxe eller telefoniske henvendelser har hjulpet.

Dermed er han en af mange Tiscalikunder, der har været fanget i det kaos, Tiscali har været ramt i de sidste par år og som har kostet dyrt på selskabets renomme. Tiscali har gennem længere tid været dybt ramt af, at tage kunder ind som det bagvedliggende IT-system ikke har været klar til at behandle. Det undskylder Tiscalis nye adm. direktør, Serge Lupas.

»Jeg undskylder dybt overfor vores kunder at der har været mange problemer. Tiscali har gennem længere tid scoret selvmål ved ikke at have de nødvendige systemer klar, når vi tog kunder ind. Det skulle ende i kaos, hvilket jeg er meget ked af. Problemet for den kunde du mødte i receptionen er opstået for flere måneder siden - men vi har siden da rettet i vores forretningsgange og ser ikke længere denne problematik,« siger Serge Lupas.

Han har brugt samtlige syv uger i sit nye job til at tale med samtlige Tiscali-medarbejdere for at finde ud af, hvor problemet er. Blandt andet har Serge Lupas gennemgået alle de mange inkassosager som Tiscali har indledt mod sine kunder, for at filtrere urimelige eller fejlbehæftede fra.

»Jeg har stoppet en del af dem,« siger han.

Men hvordan vil du genrejse Tiscali overfor kunderne?

»Vi skal nu have alle interne systemer på plads, så vi igen fremstår som professionelle. Vi skal have kommunikeret forandringen til markedet, så man kan se, at vi er blevet bedre.«

Men det at få en god kundeservice og det kun at få regninger for noget man har købt, er vel noget folk grundlæggende forventer?

»Ja, det er rigtigt. Men min erfaring nu er, at kunderne er langt mere positive overfor os i kundeservice. Medarbejderne siger, at de ikke er sure længere. Vi er teknisk rigtigt gode og tilbyder konkurrencedygtige priser,« siger han.

Men Tiscali tabte, med opsigelsen af sponsoratet af Bjarne Riis` cykelhold en stor del af synligheden. Riis-holdets succes på landevejen skæpper til gengæld godt i IT-selskabet CSCs renommekasse i dag.

Store danske tab
Serge Lupas er 36 år og kommer fra et job hos konkurrenten Cybercity. Han ser jobbet som leder af Tiscali i Danmark som et af branchens mest interessante i dag, selvom at udfordringerne står i kø. Dels har Tiscali bestemt ikke noget guldrandet dansk regnskab. Faktisk har Tiscali Danmark tabt 476 mio. kroner i Danmark i 2001 og 2002.

»Vi skal tjene penge på bundlinien og det tror jeg også, at vi kommer til. I dag har vi overskud før afskrivninger (EBITDA), men målet er et reelt bundlinieresultat,« siger Serge Lupas.

Han havde stort set ikke sat sig i stolen som chef før han sendte en bredside mod TDC for urimelige priser på den ADSL-Internet, Tiscali køber hos TDC. Serge Lupas har taget initiativ til, at stifte en brancheforening af ADSL-leverandører, der samlet skal lægge pres på TDC for at få priserne ned.

»Interessen er stor blandt vores konkurrenter, men vi er endnu ikke så langt, at jeg kan sige, at foreningen bliver til noget,« siger Serge Lupas.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen