Berlingske Business

Tiscali bliver et bedre køb

Mens rygterne om salg af Tiscali i Danmark fortsat florerer, har den tidligere så udskældte Internet- og bredbåndsleverandør taget kritikken til sig og kan nu øjne sorte tal på bundlinien i horisonten.

Serge Lupas, administrerende direktør for det italienskejede Tiscali i Danmark, har fået mere at handle med. Den stærkt udskældte Internet-udbyder har i år arbejdet målrettet mod at slippe af med sit ry for endog meget dårlig kundebehandling og manglende fornyelse.

I dag er der overskud på driften i Danmark, bundlinien vil have sorte tal i 2006, og et nyt bredbåndstilbud, Tiscali Highway, sælger godt.

»Enhver virksomhed er til salg på det rigtige tidspunkt til den rette pris. Men den beslutning træffes af aktionærerne, nemlig Tiscali-koncernen. Vi har fået mange henvendelser om at købe Tiscali i Danmark, men tilbuddene er indtil nu blevet afvist.

Det er op til koncernen at beslutte, om den vil sælge, nu hvor vi er godt på vej,« siger Serge Lupas, der kalder sit firma for »en lille lækkerbidsken«.

Vil være kærneland
På 14 dage solgte Tiscali lige efter sommerferien sine afdelinger i Norge, Sverige, Schweiz og Sydafrika for at koncentrere sig om kærnelandene - defineret som Italien, Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Benelux-landene, hvor Belgien så altså blev solgt fra. Derudover er der aktiviteter i Spanien, Tjekkiet og Østrig.

Serge Lupas' mål er at komme med i Tiscalis kærneområde, som i dag ikke er defineret som Danmark.

»Det kræver, at man er selvbærende og har en strategisk position i sit land - altså har plads i markedet. Samtidig skal man være blandt de større udbydere og have en sund økonomi eller udsigten til den. Vi er i dag en virksomhed, der er saneret, men som stadig har behov for at investere i vækst,« siger Serge Lupas.

Dårligdomme på stribe
Tiscali havde med udgangen af juni 2004 knap 25.000 bredbåndskunder og sad dermed på 4,4 procent af det danske bredbåndsmarked som den fjerdestørste operatør efter TDC, Cybercity og Tele2. Antallet af aktive Internet-abonnementer hos Tiscali faldt fra 150.000 ved årsskiftet til cirka 83.000 i juni i år ifølge tal fra IT- og Telestyrelsen.

Serge Lupas tiltrådte som administrerende direktør i januar 2004 efter to år med problemer.

»Folk var trætte, troede ikke på firmaet. Der var problemer med kundeservice, vi havde et billigt men dårligt produkt, som ingen var stolte af, og der manglede nøglekompetencer. Tiscali blev i TV-programmet Kontanten i december 2003 udråbt som det værste selskab med krise efter krise - helt fortjent på grund af dumme fejl,« siger Serge Lupas.

Tiscalis kundeservice blev udliciteret, og alle medarbejdere taget med på råd for at udvikle forretningen og nedbringe antallet af fejl og klager samt bringe motivationen op igen. Det, mener direktøren, er lykkedes nu - før tid.

»En sådan omvending tager gerne 12-18 måneder. Vi har gjort det på 11 og har nået meget bedre resultater end tidligere. Vi fordobler overskudsgraden i år, og i forhold til 2002-2003 har vi forbedret bundlinien med 60 procent,« siger han.

Succes med nyt bredbånd
Både antallet af kundeopkald, tidsforbruget og klagesager er bragt ned med over 50 procent. I september lancerede Tiscali bredbåndsproduktet Tiscali Highway, hvor man for 199 kroner om måneden får en forbindelse på to megabit i sekundet - så længe man ikke henter mere end en gigabyte data om måneden. Det er langt billigere end hos konkurrenterne og har sikret Tiscali godt 2.500 ekstra kunder.

»Vi er ved at nå den kritiske masse,« siger Serge Lupas og forventer at rykke ud med Internet-telefoni (»Voice over IP«) i starten af 2005.

Som tak for indsatsen har alle ansatte fået fri mellem jul og nytår - og her er ellers mange arbejdsdage.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen