Berlingske Business

Tilbage til Sophus Falck

Virksomhedskultur Falck overlevede at være en sikringskoncern, og nu vender virksomheden på sin vis tilbage til Sophus Falcks tid - men helt »Sophus-agtigt« bliver det nu næppe.

er

professor og leder af

Center for Virksomhedshistorie, Copenhagen Business School.GENSYNSGLÆDE: Da Nordic Capital 19. november afgav købstilbud på Falck A/S, var det ikke kun bestyrelsen og direktionen, der tog godt imod tilbuddet. Også blandt koncernens cirka 11.000 medarbejdere var der glæde: »Det bliver helt Sophus-agtigt igen,« lød en spontan bemærkning fra en Falck-redder på Hvidovre station.

Rigtigt er det, at Falck efter udskillelsen fra Group 4 Securicor er vendt tilbage til sin kerneforretning fra 1988, da Baltica overtog den skrantende redningskoncern. Det efterfølgende køb af ISS Securitas i 1993 og børsnoteringen i 1995 blev afsættet for Falcks udvikling til verdens næststørste sikringskoncern. Nu er der imidlertid igen fokus på redningsaktiviteterne, og snart er virksomheden ikke længere børsnoteret.

Paradoksalt nok var det netop bestræbelserne efter, at Falck ikke kun skulle være en redningskoncern, men have »to ben« at gå på, der førte til købet af ISS Securitas. Sikringsaktiviteternes efterfølgende dominans i koncernens vækststrategi betød imidlertid, at Falck kun i en meget kortperiode havde to ben. Det nye ben voksede med stor hast fra det gamle - med den følge, at de oprindelige redningsaktiviteter med Lars Nørby Johansens ord blev »stedmoderligt behandlet«. At man i Falck på den baggrund føler, at man er kommet hjem igen, er forståeligt - og i sig selv en bemærkelsesværdig udgang på de seneste 10 års udvikling. KORPSÅNDEN: Set i et større perspektiv rummer Falcks udvikling fra 1988 til 2004 mindst to interessante og sammenhængende historier:

For det første byttede ISS og Falck i 1993 oprindelige forretningsområder. En del af Falcks betaling for ISS Securitas skete nemlig ved en overdragelse til ISS af Sophus Falcks oprindelige aktivitet fra 1906: Følgeskadebekæmpelsen. Omvendt frasolgte ISS sin oprindelige aktivitet fra 1901: Vagt og sikring. I sig selv en bemærkelsesværdig handel, men nok så interessant er det, at det på bare 10 år lykkedes Falck at gennemføre, hvad ISS måtte opgive i begyndelsen af 1990erne. Mens salget af Securitas var et led i afviklingen af ISS-koncernens internationale sikringsaktiviteter, greb Falck chancen. Baseret på en bevidst udnyttelse af Falcks brand samt en målrettet opkøbsstrategi voksede sikringsaktiviteterne med voldsom hast, til man bare 10 år efter stod med en global sikringskoncern med mere end 300.000 medarbejdere.

For det andet udviste den oprindelige virksomhedskultur og korpsånd i Falck en stærk levedygtighed. Ved købet af ISS Securitas havde Falcks ledelse haft en forestilling om at kunne integrere rednings- og sikringsaktiviteterne baseret på den samdrift, der altid havde været Falcks kendetegn. Integrationen mislykkedes imidlertid - ikke mindst på grund af den traditionelle og stærke korpsånd i Falcks Redningskorps, der ikke gik i spænd med dét at køre vagt.

Ikke mindst derfor blev Falck til to virksomheder: En global med fokus på sikring og en dansk/nordisk med fokus på redning. Herigennem overlevede Falcks redningsaktiviteter, hvad man betegne som indlejringen i sikringskoncernen, og med gendannelsen af Falck som selvstændigt selskab inden for Group 4 Falck i 2000 var vejen banet for Falcks aktuelle genfødsel som selvstændig redningsvirksomhed.

At Falck har dannet basis for skabelsen af verdens største sikringskoncern samtidig med, at den oprindelige korpsånd og virksomhedskultur baseret på redning har overlevet, er to sider af samme bemærkelsesværdige historie.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen