Berlingske Business

Ti spam-sager mod danske virksomheder

Forbrugerombudsmanden kræver bøder med »skræmmende effekt« imod spam-mails. Ti sager verserer mod danske virksomheder. Internet-udbyderne forventer næste år at kunne filtrere over 90 procent af de uønskede beskeder fra.

Ti sager mod danske virksomheder for ulovlig udsendelse af elektronisk massepost kører nu, og der er millionbøder i udsigt. Internet-udbyderne håber i 2005 at kunne filtrere over 90 procent af de ønskede reklamer fra, inden de når ud i folks elektroniske postkasser.

»Vi har ti sager kørende nu, og der kan være bøder i millionklassen i vente,« sagde forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen i går på en konference om det omsiggribende problem med uønsket, elektronisk massepost - såkaldt »spam«.

Hagen Jørgensen har for nylig fået Sø- og Handelsrettens accept af princippet i høje bøder for lovovertrædelsen.

»Vi har foreslået, at op til hundrede overtrædelser koster 10.000 kroner, og at enhver overtrædelse derudover skal koste 100 kroner. Vi ønsker et højt, ensartet bødeniveau af en skræmmende effekt,« sagde forbrugerombudsmanden, der har vundet to sager, hvoraf den største kostede et firma 400.000 kroner.

Lægger sablerne
De 12 største, danske internet-udbydere, som til sammen dækker 98 procent af danskernes netforbrug, blev af politikerne tvunget sammen om at finde en løsning på det omsiggribende problem.

»Det giver god mening, at vi lægger sablerne og træder i karakter. I dag har to internet-udbydere et centralt spamfilter, som frasorterer spam, inden den når ud til kunderne, men i løbet af 2005 vil hovedparten af udbyderne være på plads. Det bedste er, hvis kunderne lægger pres på os, ikke politikerne,« sagde Jesper Hansen, udviklingsdirektør hos Cybercity og formand for den komité af 12 internet-udbydere, som arbejder sammen om at finde løsninger.

Ikke forbrugernes problem
70 procent af danskerne angiver da også i den første kortlægning af problemets omfang, at internet-udbyderne er dem, der især kan gøre noget for at løse problemet. Herefter kommer brugerne selv (53 procent) og endelig softwareleverandørerne (38 procent).

Det er forbrugerombudsmanden helt enig i. Han får dagligt 1.000-1.500 elektroniske klager over spam:

»Det er utroligt vigtigt, at man ikke gør spam til forbrugernes problem. Bekæmpelsen kræver en teknisk løsning, der kan forhindre det i at nå ud til forbrugerne. Desuden vil jeg opfordre de erhvervsdrivende til at interessere sig mere for god skik og etik,« sagde Hagen Jørgensen, hvis ønskeseddel også omfatter tættere samarbejde med politiet og lettere adgang til at udveksle oplysninger med internet-udbydere og spamfiltreringsfirmaer.

Helst ikke lovindgreb
Videnskabsminister Helge Sander (V) roste IT- og telesektoren for at stå sammen »i den fælles kamp mod den digitale landeplage«. Danmark er eneste land i Europa, hvor dette samarbejde er muligt - uden at det er lovbefalet.

Helge Sander slog fast, at lovgivning ikke kan løse problemet. Det er allerede forbudt i Danmark og EU at sende reklamepost uden modtagerens accept, men 98 procent af al spam kommer fra udenlandske e-postadresser. Men problemet løses ifølge ministeren ikke ved at indføre betaling pr. sendt besked.

»Jeg vil ikke omdanne vidensamfundets motorveje til stilleveje med bump,« fastslog ministeren, som dog samtidig ville være lydhør, hvis kampen mod spam viser sig at kunne forbedres gennem lovinitiativer. Men han sætter sin lid til, at de nuværende initiativer vil vise sig effektive.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen