Berlingske Business

Temperaturmåler på aktiemarkedet

Temperaturmåler på aktiemarkedet - 1
Det nye indeks vp.Indikator viser de private investorers bevægelser på det danske aktiemarked, fortæller Værdipapircentralens direktør Johannes Luef. <br>Arkivfoto: Scanpix

Berlingske Tidende præsenterer i et samarbejde med Værdipapircentralen en troværdig måling af danskernes lyst til at investere i værdipapirer. Barometeret viser bevægelser i investeringsmønsteret fra måned til måned.

For første gang nogensinde er det muligt at tage temperaturen på danskernes investeringslyst. Der er tale om et unikt værktøj, der bygger på den mest omfattende registrering af bevægelser på det danske værdipapirmarked.

Det nye indeks, der er døbt vp.Indikator, er et resultat af et samarbejde mellem Værdipapircentralen (VP) og Berlingske Tidende. Det får læserne glæde af i form af en månedlig måling, der viser de private investorers bevægelser på det danske aktiemarked.

»I informationssamfundet er det naturligt for VP at udnytte sin information til at skabe værdi på nye områder. Vi kan således trække oplysninger til orientering for Berlingske Tidendes læsere,« siger administrerende direktør Johannes Luef fra Værdipapircentralen.

Op- og nedtur
Den danske aktiekultur begyndte at spire i 1990erne - lidt forsinket i forhold til for eksempel Sverige. Men da de første frø var sået, fik mange danskere øjnene op for værdipapirmarkedets muligheder. Da indbetalingerne til pensionsordninger samtidig steg, var aktiekulturen i Danmark en kendsgerning.

Krakket på aktiemarkedet i 2000 satte en midlertidig stopper for aktiekulturens fremmarch, men i 2003 var der igen stor fremgang over hele linien.

Værdipapircentralens og Berlingske Tidendes indikator vil ikke kun vise den slags bevægelser. De private investorers bevægelser fra én branche til en anden vil også komme for en dag, og indikatoren giver også mulighed for at se på investeringernes fordeling på køn og alder.

Alt registreres
Hver gang der bliver købt og solgt en aktie, obligation eller investeringsforeningsbevis, bliver det registreret i de enorme computere hos Værdipapircentralen.

Den enkelte investor har ikke direkte kontakt med VP. Kundekredsen består i stedet af de såkaldte udstedere af værdipapirer - det vil sige virksomheder, der udsteder aktier, realkreditinstitutter, der udsteder obligationer, og Nationalbanken, der finansierer Danmarks gæld ved at udstede statsobligationer - der fodrer computerne hos VP med de mange oplysninger om samtlige bevægelser på det danske værdipapirmarked.

På årsbasis omsætter VP-systemerne for over ufattelige 31.000 milliarder kroner. En enkelt handelsdag var omsætningen helt oppe på 460 milliarder kroner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen