Berlingske Business

Telia sank efter regnskab

Flere negative regnskabsoverraskelser prægede i går det svenske marked. Til gengæld var der optur for Precise Biometrics efter SAS har valgt selskabet som partner.

Det svenske aktiemarked var i går blandt de markeder, der gik mod udviklingen på de traditionelt toneangivende europæiske børser i London, Frankfurt og Paris. OMX-indekset faldt nemlig 0,8 pct. til kursniveau 690,5 efter nedtur for især AstraZeneca (- 2,1 pct.) og Ericsson (- 1,7 pct.).

Indekset blev derudover trukket ned af Telia (- 1,8 pct.), efter selskabet aflagde regnskab for første kvartal 2002. Telegigantens nettoresultat faldt til 127 mio. svenske kr. mod 291 mio. svenske kr. året før, mens omsætningen steg ca. to pct. til 13.885 mio. svenske kr.

Flere sidepapirer var også regnskabsaktuelle. AcadeMedia (- 6,1 pct.), der producerer undervisningssoftware, faldt efter regnskabet for første kvartal viste, at underskuddet steg til 1,9 mio. svenske kr. fra 1,4 mio. svenske kr. i samme periode året før. Samme skæbne overgik ejendomsselskabet Drott (- 5,4 pct.), hvis overskud faldt til 241 mio. svenske kr. i første kvartal fra 507 mio. svenske kr. året før.

Til gengæld var der købsinteresse for Precise Biometrics (+ 14,3 pct.), der producerer systemer til fingeraftrykidentifikation. SAS har valgt selskabet som partner i et projekt, der skal undersøge den såkaldte biometri-metode med henblik på at forenkle check-in og ombordstigning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen