Berlingske Business

Telia får tilført 100 millioner kr.

Hovedkontoret i Stockholm lægger 100 millioner i Telias danske fastnetafdeling for at dække underskuddet. Det er ikke besluttet, om Telia vil genoptage salget af hurtige internet-forbindelser.

100 millioner kroner er gået fra moderselskabet i Sverige for at lukke hullet i pengekassen hos Telias danske afdeling for fastnettelefoni. Det bliver af flere tolket som et tegn på, at det svenske hovedkontor i Nordens største teleselskab vil styrke den danske forretning ved at investere i den.

»Nu har vi gjort resultatet af 2003 op, og underskuddet var større end aktiekapitalen. Derfor har vi bragt det i orden. Og, ja, det er for at holde forretningen i luften, om end det er vor beslutning - eller privilegium - om pengene nødvendigvis kun dækker selve underskuddet,« forklarer administrerende direktør Peter Bredgaard, Telia Networks i Danmark, noget kryptisk.

Telia offentliggør nemlig sit årsregnskab 11. februar, og der er derfor tavshedspligt om tallene indtil da.

Peter Bredgaard vil kun gentage, at Telia endnu ikke har taget beslutningen, om selskabet igen vil tage fat på at levere hurtige internet-forbindelser, ADSL.

Kamp siden 2002
Telia i Danmark har siden 2002 kæmpet mod røde tal på bundlinien efter, hvad Peter Bredgaard beskriver som »et forfærdeligt resultat« med både driftsunderskud og ekstraordinært store afskrivninger.

»Øvelsen gennem 2003 var derfor at gøre resultatet positivt. I de tre første kvartaler har vi kunnet fortælle, at det går den rigtige vej. Om det er fortsat i fjerde kvartal, må jeg ikke oplyse,« siger han.

Telias fastnetforretning drives af to selskaber, nemlig grossisten Telia Networks, der er en filial af Sverige, og så Telia Telecom, der er detailhandleren, der sælger til kunderne.

Det er Telia Telecom, der mangler penge, og da selskaberne ikke må sælge mellem sig for at udligne, er pengene kommet fra Stockholm i stedet.

Telia har opbygget en tradition for hurtig udskiftning af chefer i Danmark, så også her er det svenske millionbidrag et signal:

»Jeg har egentlig set det som en helt ordinær transaktion for blot at leve op til lovens krav. Men man kan jo vende det om og sige, at de 100 millioner er overført, uden at direktøren går, og uden at der fyres folk,« siger Peter Bredgaard med et smil.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen