Berlingske Business
17:16

Tele og IT noter

Dansk chef til toppost i USA

Peter Michael Jensen, som siden begyndelsen af 2003 har været direktør for Symantec i Danmark (»dem med Norton Antivirus«), flytter til USA, hvor han bliver seniordirektør for produktmarketing. Han får det globale ansvar for bl.a. Symantecs netværksprodukter. Det sker fra Symantecs hovedsæde i Cupertino i Californien. Peter Michael Jensen har en MBA fra Handelshøjskolen i København og har i en årrække arbejdet for Oracle. Han har boet og arbejdet i San Francisco Bay-området i over syv år. Th.

Elektronisk ventekø

Når de store nyheder ruller, eller billetsalget til superkoncerten begynder, bliver mange netsteder lagt end. En danskudviklet softwareløsning sætter i stedet brugerne i kø i stedet for at afvise dem. Samtidig sørger programmet for, at netstedet kopieres, så det indhold, der ikke er belastet af voldsom trafik, stadig er fuldt tilgængeligt. NetGroup Data Center står bag N-que, som er udviklet i samarbejde med IBM og i øvrigt kører på styresystemet Linux. Th.

UNI2 tilbyder fjernbackup

Små og mellemstore virksomheder kan nu få fjernbackup af alle deres virksomhedsdata, selv om de ikke er kunder hos UNI2. UNI2 er Danmarks ældste Internet-udbyder og har siden 1997 været en del af det svenskejede teleselskab Tele2. Kunderne kan fysisk have egne servere stående, samtidig med at UNI2 har ansvaret for backuppen. Den nye mulighed er opstået, efter at UNI2 har indgået aftale med IBM, hvis software bruges til operationen. Th.

Dansk chef for europæisk teleregulering

Direktøren for den danske IT- og Telestyrelse, Jørgen Abild Andersen, bliver fra nytår ny formand for den europæiske forening af nationale telereguleringsstyrelser, European Regulators Group (ERG). ERG er etableret af EU-Kommissionen i 2002 og består af de 25 EU-lande samt EUs generaldirektør for informationssamfundet. ERG vil i 2005 blandt andet tage fat på reguleringsproblemerne med Internet-telefoni (såkaldt IP-telefoni), bredbånd og international roaming (viderestilling af mobiltelefoner på tværs af landegrænser). Th.

Silkeborg udbetaler løn til Fyn

Fyns Amt har indgået en flerårig aftale med Jyske Banks datterselskab, Silkeborg Data, om udbetaling af løn til alle ansatte på amtets sygehuse. Parterne har arbejdet sammen på lønområdet siden 1970. Silkeborg Data beregner og udbetaler løn til flere end 150.000 ansatte i ni af de 13 amter og samarbejder i forvejen med Vejle, Ribe og Sønderjyllands amter, som sammen med Fyns Amt udgør den nye Region Syddanmark. Aftalens størrelse er ikke oplyst. Th.

Eget internet til mobiltelefoner

Mobiltelefonerne får nu deres egen gren af internet. Den overordnede tovholder på internet-arresser, ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers), har sagt foreløbigt ja til et nyt efternavn, domænet ».mobi«. Ideen er, at netsider med dette efternavn er designet til at kunne ses på mindre skærme, der har mindre datakapacitet end normale computerskærme. Derudover er der givet halvgrønt lys for efternavnet ».jobs«. I oktober kom tilsvarende ».post« og ».travel« (rejseindustrien) et stykke videre. Stadig grubles der over ».asia« og ».xxx« - sidstnævnte til de mere kulørte sider under bæltestedet. I dag findes omkring 250 domænenavne, hvoraf ».dk« for Danmark er et. Th.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen