Berlingske Business

Tele- og IT-noter

Falsk e-post fra Bank of EnglandDen britiske nationalbank, Bank of England, blev dagen før nytårsaften ufrivilligt involveret i en sag med 100.000 falske e-postbeskeder, der tilsyneladende var sendt i bankens navn.

Beskeden, som angav at være sendt af bankens administrator fra den ikke-eksisterende adresse , bad modtagerne om at hente en fil hjem, som skulle beskytte den enkeltes bankdetailler mod svindlere. Banken modtog et væld af forespørgsler men anbefaler at slette beskeden uåbnet. Det britiske politi undersøger nu sagen. Th.

Rusland sender ny satellit op

Rusland sendte lige før nytårsaften en ny kommunikationssatellit op for at forbedre kvaliteten på radio- og TV-udsendelser og give udvide højhastighedsadgangen til internettet. Express-AM22-satellitten, som er den første af en planlagt række, blev sendt op fra Baikonur-kosmodromen i Kazakhstan. Den vejer 2,9 tons og forventes af holde i ti år. Rusland dækker over 11 tidszoner. Th.

Massepost koster en time om dagen

Op til en times arbejdstid går der hver dag med at tømme den elektroniske indbakke for uønsket, elektronisk massepost. Det viser en undersøgelse fra Nottinghams Universitet i Storbritannien. I mindre firmaer gør også personlige beskeder fra ansat til ansat et godt indhug i arbejdstiden, skriver BBC. Undersøgelsen bygger på 174 firmaer, hvoraf næsten en femtedel hævder, at masseposten betyder mere end en times mistet arbejdstid om dagen. Th.

Retssag om massepost afvist

En føderal dommer i den amerikanske stat Virginia har afvist en sag om udsendelse af uopfordret, elektronisk massepost. USAs største internet-udbyder, America Online (AOL), har anlagt sag mod en gruppe computerteknikere fra Florida, som beskyldes for at have hjulpet med at sende masseposten - også kaldet »spam« - ud. Begrundelsen fra retten i Virginia er, at den ikke har jurisdiktion over andre stater, selv om AOL, der hører under Time Warner Inc., driver virksomhed i Virginia, og den uønskede massepost blev sendt hertil. AOL overvejer nu, om der skal sendes flere bevismaterialer til retten, eller om sagen skal rejses i Florida i stedet. Th.

3G-licens til 62 milliarder går tilbage

Det tyske teleselskab Mobilcom afleverer sin 62 milliarder kroner dyre licens til højhastighedsmobilnettet 3G tilbage til de tyske telemyndigheder. Mobilcom, hvis største aktieejer er France Telecom, som også står bag teleselskabet Orange, var et af seks selskaber, de r har licens til at bygge et nyt mobilnet, som bl.a. giver mulighed for videotelefoni. Mobilcom gik nær konkurs sidste år efter en strid mellem dets grundlægger og tidligere ejer, Gerhard Schmid, og France Telecom. Dele af forretningen blev solgt fra, og nu forsvinder også 3G-licensen. I stedet vil Mobilcom købe sig ind på andres 3G-net. De tyske telemyndigheder ventes at tilbagekalde 3G-licensen fra det spanske Telefónica Móviles, som heller ikke har etableret et 3G-sendenet som krævet. Th.

Mellemøsten får også videotelefoni

Mellemøstens første højhastighedsmobilnet (3G eller UMTS) blev åbnet i julen i De Forenede Arabiske Emirater. Landets telekommunikationsmonopol har investeret 95 millioner kroner i udbygningen af mobilnetværket, så det er klar til multimedietelefoni med blandt andet video. Det kinesiske Huawei Technologies leverer teknikken. Den nye 3G-tjeneste koster tre-fire gange så meget som et normalt mobiltelefonabonnement - fra 480 kroner om året. 3G-tjenesten er tilgængelig i de større byer men skal dække hele oliestaten i første kvartal af 2004. Th.

USA sender IT-job ud af landet

Så mange som to millioner IT-jobs ventes at være flyttet fra USA til navnlig Asien i 2014. Det anslår analysehuset Morgan Stanley. Alene i de kommende tre år vil 150.000 stillinger forsvinde med udliciteringer til Indien, selv om større firmaer som Microsoft, IBM og telekommunikationsselskabet AT&T af politiske grunde vægrer sig ved at flytte IT-arbejdet til især Indien, Bangladesh og Kina. Senest har IBM meddelt, at 4.700 jobs flyttes til Indien og Kina næste år. Fagforeningerne, som organiserer de 160.000 IBM-ansatte, forventer, at helt op mod en fjerdedel af jobbene i USA frem til 2005 rykkes udenlands.Th.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen