Berlingske Business

TDC tjener penge på nedskæringer

TDC tjener penge på nedskæringer - 1
»I det ene selskab med en garanteret rente på 4,5 pct. er der kun plads til en yderst beskeden aktieandel på under 10 pct., mens der i det andet selskab »kun« er garanteret et langt mindre afkast. Og derfor er der plads til en aktieandel på f.eks. op til 30 pct.,« siger Chr. Sagild, direktør i Topdanmark.<br>Foto: Jens Astrup

Fyringer og stram styring sikrer Danmarks største teleselskab fremgang trods benhård konkurrence.

TDC taber markedsandele både på fastnet, mobiltelefoni og ADSL-bredbåndsforbindelser til Internet.

Men trods benhård konkurrence på især mobilområdet med selvbetjening via Internet og brug af Internet i stedet for normale telefonlinier formåede Danmarks største teleselskab, TDC, alligevel gennem store personalenedskæringer og milliardstore besparelser på anlægsinvesteringer at nå et resultat før afskrivninger på 15,3 milliarder kroner - altså 6,8 procent højere indtjening end året før.

»Det var et temmeligt barskt år. Derfor er vi ganske godt tilfredse med, at resultatet bliver bedre end forventet, og at vi for 2004 kan forudsige både at øge omsætning og indtjening,« sagde koncernchef i TDC, Henning Dyremose, om årsregnskabet for 2003, som blev fremlagt i går.

Den altovervejende andel af pengene kommer fra TDC Switzerland, som TDC sidste år overtog fuldtud, men stram styring af det hjemlige TDC Totalløsninger - sammenkoblingen af TDC TeleDanmark og TDC Internet - har også standset faldet. TDC Totalløsninger har desuden haft held med at sælge ADSL-højhastighedsforbindelser til danskerne. Netop Totalløsninger, som bl.a. står for fastnettelefoni og dermed hele TDCs ledningsnet, har været et smertensbarn, så nedhøvlingen af underskuddet vækker glæde.

Halvdelen fra udlandet
55 procent af TDCs omsætning kommer i dag fra udlandet, hvor også 52,5 procent af kunderne og med dem 42 procent af indtjeningen er.

»Vor langsigtede strategi er at gøre os mindre afhængige af den barske konkurrence i Danmark, og det er lykkedes,« mener Henning Dyremose.

Han forventer ingen fyringer blandt personalet, som med årets udgang vil være nede på 14.700 medarbejdere. Dermed er 2.600 ansatte forsvundet siden udgangen af 2002, og på grund af den naturlige afgang er der sågar plads til nyansættelser i år.

Når 2004 er gået, regner TDC med at stå med et resultat før afskrivninger på 15,9 milliarder kroner, altså fire procent højere end sidste år, så årets resultat ender på 2,75 milliarder kroner. Væksten vil igen især komme fra Schweiz, om end - som finansdirektør Hans Munk Nielsen udtrykte det - »på et mere normalt niveau«.

Set fra en analytikerstol gør TDC det godt.

»TDC er ingen vækstaktie, set fra et investeringssynspunkt. TDC skal fastholde positionen og sikre en god pengegennemstrømning, og det gør man godt. Samtidig skal det jo holdes op mod de andre på markedet, og her gør TDC det udmærket,« siger Poul Ernst Jessen, teleanalytiker hos Danske Equities.

Antallet af abonnenter ligger fladt, mens TDCs markedsandele på mobilområdet stiger ved købet af lavprisselskabet Telmore tidligere i år.

»På mobilsiden gør de det godt, og det er umuligt ikke at tabe på fastnetdelen. Ser man på ADSL-salget, er TDC gået tilbage fra 82 til 79 procent, men den, der stjæler kunderne, er Tele 2, og Tele 2 bruger TDCs net, så her er der også stabilitet,« mener Poul Ernst Jessen.

På samme måde voksede antallet af mobilkunder. TDC sikrede sig selv 172.000 nye mobilkunder sidste år. Andre 324.000 kunder kom fra andre mobiludbydere, der anvender TDCs net.

Ifølge teleanalytiker Poul Ernst Jessen vil det gavne TDC, at den hårde konkurrence, som selskabet har været igennem i Danmark, efterhånden også vil dukke op i andre lande.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen