Berlingske Business

TDC taber milliarder på Talkline

Telekoncernen TDC vil i regnskabet for 2001 realisere engangsposter svarende til et tab på 2,1 mia. kr. efter skat i forbindelse med det tyske selskab Talkline, oplyser koncernen.

TDC har været igennem en større omlægning af Talkline og har også haft selskabet sat på salgslisten. Som følge af omlægningen er fastnet- og internetaktiviteter i selskabet lukket ned, mens de overskudsgivende dele inden for mobiltelefoni fortsætter.

Forhandlinger med repræsentanter for Talklines medarbejdere vedrørende den planlagte lukning er nu bragt til ende, og TDC kan bedømme de økonomiske konsekvenser af omstruktureringen.

Engangsposter i forbindelse med Talkline beløber sig herefter til et tab på 2,1 mia. kr., sat sammen af en nedskrivning af goodwill-værdier og anlægsaktiver på 1,4 mia. kr. og en hensættelse på 700 mio. kr. i forbindelse med lukningen. Det sidste beløb skal blandt andet dække forpligtelser over for medarbejdere og forhandlere.

- Talkline har effektivt gennemført sin omstrukturering og er nu en fokuseret og profitabel mobilforretning i Tyskland. Med den nye struktur vil Talkline give positive resultater i 2002, siger adm. direktør og koncernchef Henning Dyremose, TDC.

TDC oplyser, at man i 2001 har realiseret andre engangsposter, som samlet udjævner hinanden. Selskabet fremlægger årsregnskab 27. februar og ser efter oplysningerne om Talkline-opgørelsen ikke behov for yderligere at opdatere de forventninger, som blev fremsat i begyndelsen af november.

Ritzau

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen