Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

TDC solgte ikke bred-bånd til underpris

Cybercity og Tiscali tabte klagesag mod TDC for at have solgt hurtige internet-forbindelser til underpris for at holde konkurrenterne ude. Cybercity undrer sig over, at afgørelse fra EU-Kommissionen ikke følges og overvejer at bringe sagen videre.

TDC er blevet frikendt for at have dumpet priserne på bredbåndsforbindelser for at holde sine konkurrenter ude af markedet.

Danmarks største teleselskab sidder i dag på omkring 80 procent af markedet for såkaldte ADSL-forbindelser, altså hurtige internet-forbindelser, som giver konstant netadgang via nedgravede telekabler. Disse kabler ejes af TDC selv.

To andre ADSL-udbydere, Cybercity og Tiscali, havde klaget til Konkurrencerådet over, at TDC misbrugte sit ejerskab af kobberkablerne til at presse priserne, så det blev dyrere for alle andre, der er afhængige af at leje plads på TDCs net, som når ud til godt 95 procent af alle danske husstande. Men Konkurrencerådet besluttede 29. januar sidste år, at der ikke var tale om misbrug fra TDCs side. Ifølge IT- og Telestyrelsen har Cybercity ni procent af markedet for bredbåndsforbindelser i Danmark, Tiscali og Tele 2 hver fem procent.

Nu har Konkurrenceankenævnet stadfæstet Konkurrencerådets afgørelse, som Cybercity og Tiscali kan fordøje, mens de overvejer, om der skal anlægges sag ved domstolene.

»Det undrer mig, at ankenævnet ikke forholder sig til en række klagepunkter, især til om andre operatører er i stand til at tjene penge med de engrospriser, der fastsættes. EU-Kommissionen afgjorde i sidste uge, at Deutsche Telekom skulle ændre praksis, men Danmark har valgt ikke at følge EU-Kommissionen. Derfor må vi da overveje, om vi vil bringe sagen for EU-Kommissionen,« siger Roland M. Andersen, finansdirektør i Cybercity og henviser til en række tilsvarende sager under behandling i hele Europa.

Han mener, at sagen, som jo er historisk, fordi dette foregik i 2000-2002, viser, at »det er uhyggeligt vigtigt at holde et vågent øje med TDC og deres ageren.«

Hos TDC er chefjurist Gitte Forsberg glad.

»Nu er vi endelig færdige med en lang periodes behandling hos myndighederne - sagen har varet i to år -, og vi er glade for afgørelsen, da vi omhyggeligt har fastsat vore priser inden for lovgivningen. Der er konkurrenter, og der er konkurrence. Nu håber vi, at vi kan koncentrere os om at konkurrere i stedet for at behandle sager ved myndigheder og domstole,« siger hun.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen