Berlingske Business
14:41Endnu en hedgefond shorter Pandora

TDC presser Tiscali op i pris

ADSL-krig: Tiscali taber stort på at sælge de mindste ADSL-internetforbindelser. Derfor hæver selskabet nu prisen markant. Interne tal fra Tiscali viser, at de taber knap 3.000 kr. på en 256/128 kbit ADSL-kunde over to år.

For første gang fremlægger en af TDCs bredbåndskonkurrenter, Tiscali, nu det sørgelige regnestykke for, hvad det koster at konkurrere med TDC. Regnestykket viser et tab på hele 2.880 kr. for en ADSL-kunde med den billigste forbindelse over to år, og derfor hæver Tiscali nu priserne på de mindste ADSL-linier.

»TDC har gang på gang sat prisen ned på deres ADSL-forbindelser samtidig med, at de markedsfører sig voldsomt. Hvis vi skulle gå ud og markedsføre os lige så kraftigt, så skulle det være med en forventning om, at vi kunne tjene pengene hjem igen, og det ser det ikke ud til under de nuværende omstændigheder. Derfor hæver vi prisen på de mindste ADSL-forbindelser,« siger kommunikationsdirektør Jes Hviid Mikkelsen fra Tiscali.

Ny strategi

De mindste ADSL-forbindelser er i dag de mest populære, for forbrugerne får ADSL-forbindelsernes fordele ved konstant at være på nettet, en langt højere hastighed end almindeligt modem, men stadig til meget lave priser. Tiscalis strategi er nu at få brugerne til at købe de store forbindelser med stor båndbredde og større indtjening for Tiscali samt at satse målrettet på erhvervskunder.

Prisstigningen bliver på 50 kr. om måneden for en 256/128 kbit ADSL-linie med modem samt en markant stigning i oprettelsesudgifterne, så den ender på lige under 1.000 kr.

Årsagen er, at Tiscali må erkende, at når de får en ny kunde på de mindste ADSL-forbindelser, så betyder det store tab. Årsagen hertil er, mener Tiscali, at de skal betale for meget for at få adgang til telenettet hos TDC, det såkaldte rå kobber. Spændet mellem de lave priser, som TDC nu markedsfører sig kraftigt med landet over, og de priser, som Tiscali er tvunget til at betale hos TDC, er så lille, at bundlinien lyser højrødt.

Og den annoncerede prisstigning, som vil gælde fra 1. april, vil ikke engang give overskud på den mindste ADSL-forbindelse. Nu bliver dækningsbidraget et rundt nul, mens bundlinien stadig vil lyse rødt, når man lægger udgifter til markedsføring, support og administration til.

Det pressede budget gør også, at Tiscali ikke kan konkurrere med TDC på udbredelsen af ADSL. Så TDC får en stor del af markedet for sig selv.

»Vi dækker i dag 75 procent af danske husstande ved at være repræsenteret på 200 centraler. Skulle vi op og dække 95 procent, som TDC gør, ville det kræve investeringer på fire-fem hundrede millioner kroner til udstyr på 800 centraler og det kan ikke hænge sammen økonomisk,« siger Jes Hviid Mikkelsen.

TDC i spidsen

De seneste tal fra Telestyrelsen viser, at TDC i dag sidder på 73 procent af ADSL-markedet og er gået voldsomt frem, mens deres to konkurrenter står næsten stille.

Den udvikling har fået Telestyrelsen til at igangsætte en undersøgelse, som også inddrager Konkurrencestyrelsen. Den skal vise, om TDC udnytter sin dominans og ejerskabet af telefonnettet til at udradere konkurrenterne - samt lader udgifter til ADSL-markedsføringen betale af andre kasser i TDC. Noget som Tiscali ikke kan.

TDCs koncernchef Henning Dyremose afventer myndighedernes undersøgelse med sindsro.

»Vi gør ikke noget forkert. Jeg finder det meget naturligt, at vi med vores størrelse og styrke kan tage store markedsandele,« siger Henning Dyremose. Han siger videre, at TDC i dag tjener penge hver måned på selv de helt små ADSL-forbindelser, som Tiscali altså taber stort på.

»Jeg forventer heller ikke, at konkurrenterne tjener på disse opkoblinger, men konkurrencen herhjemme foregår ikke på ulige vilkår,« siger Henning Dyremose, der forventer, at ADSL på sigt helt vil erstatte fastnettelefoni.

Tiscali forventer vrede kunder som følge af prisstigningen, men håber på forståelse for, at økonomien ikke hænger sammen. Prisstigningen ledsages af en stor markedsføring.

jse@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen