Berlingske Business

TDC betalte dyrt for Song Networks

TDC har med købet af svenske Song Networks åbnet for ny, aggressiv konkurrence i Norden. Hos TeliaSonera tager man udmeldingen med ro.

STOCKHOLM: TDC og svenske TeliaSonera har gentagne gange krydset klinger - hårdest gik det for sig, da Telia (før fusionen med finske Sonera) gaflede mobilselskabet Netcom i Norge foran TDCs snude i 2000.

Siden da har TDCs topchef Henning Dyremose ledt efter en mulighed for at komme tilbage i Norden i det, der malerisk er blevet kaldt »Den store nordiske telekrig«. Men mulighederne for dominans for TDC i Norden blev svækket radikalt efter fusionen mellem Telia og Sonera, der skabte Nordens største teleselskab.

Langt mindre TDC fik dog en chance: Den kom i den netop afsluttede budkrig, hvor TDC og svenske Tele2 i seks uger fik lov til at slås for åben skærm om det lige så svenske Song Networks - et selskab, der tilbyder teleprodukter til erhvervslivet på tværs af alle fire nordiske lande.

TDC vandt - dyrt.

Trækker på skuldrene
Efter købet af Song sagde TDC-chef Henning Dyremose til Berlingske Tidende Business:

»Med Song Networks får vi alle synergierne i Norden. Vi kan tilbyde store erhvervskunder nordiske løsninger... vi kan bruge nettet til telefoni for privatkunder, og endelig kan det danne grundlag for en nordisk mobilvirksomhed.«

Dyremose lagde ikke skjul på, at Song Networks redder TDCs erhvervstrategi.

Hos Nordens største televirksomhed TeliaSonera har topchef Anders Igel ikke meget andet end et skuldertræk til overs for TDCs køb.

»Det var godt for TDC, at de fik Song Networks. Det var et selskab, TDC kunne bruge, og det er godt for dem. Vi kender Song i forvejen, for vi har haft dem som konkurrenter længe, så for os er der ikke meget nyt.«

Vil TDCs køb øge konkurrencen i Norden?

»Det ved vi ikke endnu. Vores position på dette marked for erhvervsløsninger over IP var tidligere meget svag. Vi havde ikke et alternativ til Song. Det har vi nu, så i dag er vi en stærk konkurrent til TDC.«

Hvad forventer du af TDC Song?

»Jeg ved det ikke, det er endnu en konkurrent. Vores position er meget stærk i Norden, hvor vi kan tilbyde tjenester til virksomheder, der søger løsninger, der dækker hele Norden.«

Har du ændret priserne eller strategien efter TDCs køb?

»Næh, vi skal bare fortsætte det, vi gør i dag. Vi er magtfulde i Norden, men vi respekterer konkurrenter. De har da en chance i Norden, men vi giver dem kamp til stregen,« siger Anders Igel, der mere kigger på de 4,6 milliarder kroner, som TDC måtte give for Song Networks.

»Jeg var overrasket over prisen for Song Networks. Den var høj.«

TDC har ikke konkret meldt ud, hvad de vil bruge Song Networks til. I dag skiller TDC sig af med de folk, der er i dobbeltfunktioner i Danmark og i Norge, hvor både TDC og Song har selskaber.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen