Berlingske Business

Tavshed omkring NESAs fremtid

Ingen hos hverken Venstre eller de konservative ønsker at kommentere kursændringen på 180 grader i forhold til NESA-lovens fremtid. Årsagerne til kursændringen kan være flere, men årsagen til den manglende forklaring er sværere at få øje på.

Nyhedsanalyse

Nogle gange kan svaret »ingen kommentarer« også være en slags svar.

Det kan være indrømmelsen af, at man har en mindre god eller ligefrem ringe sag. Eller det kan være erkendelsen af, at man har fundet sig selv midt i et dilemma, man ikke for nærværende kan se sig ud af.

Ingen ønsker nemlig at kommentere regeringspartiernes markante kovending i spørgsmålet om en afskaffelse af NESA-loven.

Den politisk ansvarlige for energiområdet, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) har trods adskillige opfordringer afvist at svare på spørgsmål i sagen.

Og regeringspartiernes politiske ordfører på området, den konservative Helle Sjelle og Venstres Kim Andersen, ser sig også ude af stand til at besvare spørgsmål om NESA-loven på nuværende tidspunkt og henholder sig til, »at ministeren ikke ønsker at sige noget.«

Den udtalte tavshed er i sig selv bemærkelsesværdig og svær at forsvare.

Varm sag

NESA-loven er nemlig blevet højaktuel med udtalt kurmageri til det sjællandske elselskab NESA, som loven er opkaldt efter. I denne uge var det det jysk-fynske Elsam, som bød 3,9 mia. kr. for NESAs andel i ENERGI E2. Men ellers er det statsejede Dansk Olie og Natur Gas, DONG, som har vist størst åbenlys interesse for NESA. For at overleve blandt globale energiselskaber har DONG brug for mindst én million kunder. Derfor er den godt halve million el-kunder hos NESA en nøgle til succes for DONG.

Så det kan være svært at finde en plausibel undskyldning for »ingen kommentarer.«

Årsagen til de manglende kommentarer kan derimod være flere, og kan således nemt være en anden end den anførte om, at der tale om børsfølsomme oplysninger.

Det tunge ansvar

Det kan blandt andet handle om, at der er forskel på at sidde som oppositionspartier med fri adgang til at pege fingre og udtale sine principielle holdninger og så på at sidde på den anden side af det politiske bord som en troværdig regering med ansvar for statens kassebeholdning. Ad den vej kan det handle om, at regeringen med en afskaffelse af NESA-loven mister kontrollen over en meget, meget stor pose penge. En afskaffelse af NESA-loven betyder nemlig, at en række kommuner og amter som aktionærer i elselskaber ikke længere bliver modregnet en eventuel salgsgevinst i deres bloktilskud fra staten. Det afholder i øjeblikket Gentofte Kommune og Københavns Amt fra overhovedet at overveje et salg af deres andel i NESA.

Fortilfælde i Norge

I Norge medførte en lignende udvikling for eksempel, at en række norske kommuner kom i besiddelse af mellem 50 og 60 mia. kr.

En tilsvarende udvikling ser regeringen sig næppe i stand til at overskue netop nu, da det endnu er uafklaret, hvordan kommune og amt vil bruge pengene; om det skal ske på en nedbringelse af gælden, en skattesænkning eller serviceforbedringer, men uanset hvad kommune og amt vælger at bruge pengene på, vil de være uden for regeringens rækkevidde.

Den nuværende regering har på lignende måde måttet sande, at en afskaffelse af CO2afgifterne vil føre til et stort hul i statskassen.

De manglende kommentarer kan også skyldes, at der er opstået usikkerhed om, præcist hvor meget kommuner og amter får ud af at sælge deres andel i energiselskaber, og hvor meget der modregnes i deres bloktilskud.

En nylig afgørelse fra Energitilsynet - som er anket til Energiklagenævnet - gør således delvist op med den hidtidige opfattelse af gevinsten ved et salg af eksempelvis NESA.

Den bogførte værdi

Tidligere har man arbejdet ud fra, at det kun var de bogførte værdier, som kommunen kunne beholde.

Avedøre-værket, der indvies den 17. maj, har som et eksempel kostet omkring fire mia. kr. at opføre. Efter den hidtidige fortolkning af reglerne vil man kunne henlægge 75 pct. af anlægssummen, hvorefter én mia. kr. ville blive bogført. Selv for den mest salgsivrige kommune, vil der ikke være meget fidus ved at kunne beholde den bogførte værdi på én mia. kr., når værket har en reel værdi på fire mia.

De udeblevne kommentarer kan også skyldes en snarlig bekendtgørelse, som i forlængelse af afgørelsen fra Energitilsynet skal skabe klarere linjer for kommunerne og amternes fortjeneste ved et salg af deres aktier i et energiselskab.

Uanset hvad årsagen til regeringens henholdenhed om NESA-loven er, så er det vanskeligt at forklare, hvorfor partierne slet ikke ønsker at drøfte spørgsmålet.

I hvert fald er formanden for Det Energipolitiske udvalg, Aase D. Madsen (DF), blevet træt af »ingen kommentarer«, og hun afkræver nu regeringen svar på det stille stilskifte.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen