Berlingske Business

Syv gode råd om invest-foreninger

Det er svært at få uafhængige råd om investeringer. Aktionærforeningen opstiller syv råd til alle, som vil spare op i investeringsforeninger.

Op mod 700.000 danskere har til sammen sat over 400 milliarder kroner i danske investeringsforeninger. Mange tror, foreningerne er et meget sikkert og billigt sted at spare op. Men det er langt fra altid tilfældet. Mange afdelinger er stærkt specialiserede og svinger lige så meget i kurs, som de mest hidsige danske KFX-aktier.

For at undgå, at nogen kommer galt af sted, har Dansk Aktionærforening formuleret syv gode råd.

»Det er ofte dyrt at spare op via en investeringsforening, og jo mere aggressivt et finansielt produkt markedsføres, jo mere kritisk bør man være,« siger Claus W. Silfverberg, der er direktør for Akionærforeningen.

Spredning og specialer
De syv råd lyder som følger:

Overvej brede afdelinger - pas på med specialafdelinger.

Langt de fleste, som sparer op i investeringsbeviser, ønsker en god og stabil, langsigtet opsparing. Ved at investere i de brede afdelinger såsom en global aktieafdeling får man en god spredning af sine investeringer på flere brancher og lande. Specialafdelinger er omvendt kun er rettet mod én type aktier og svinger derfor meget mere i værdi. Der er sjældent grund til også at påtage sig en ekstra tabsrisiko på grund af svingninger i fremmede valutakurser.

Vær kritisk over for nye specialafdelinger. De er meget lønsomme - for sælgerne.

De introduceres ofte på toppen af et marked, altså efter aktier eller obligationer har givet høje afkast i en periode. Hovedparten af IT-afdelingerne blev f.eks. introduceret efter, at markedet var steget meget. Det har givet meget store tab for de investorer, som købte disse ved introduktionen. Ingen ved, hvor næste boble er, så det gælder om at passe på.

Kig på indeksbaserede afdelinger - det er svært at slå markedsafkastet.

En indeksbaseret afdeling følger et givent aktieindeks slavisk, så afdelingen opnår et afkast tæt på aktieindekset. En aktiv afdeling forsøger derimod at udnytte porteføljeforvalternes viden til at opnå et afkast, som er højere end aktieindekset, men det lykkes kun i ét ud af fem tilfælde.

Tjek foreningens historiske afkast - de er ingen garanti, men ofte en rettesnor for fremtiden.

På hjemmesider som morningstar.dk, ifr.dk og fundcollect.dk kan man se, hvordan forskellige afdelinger har klaret sig over en årrække. Undgå afdelinger, som altid klarer sig dårligere end deres sammenlignelige marked - indeks eller benchmark - og pas på med afdelinger, hvor afkastet svinger meget.

Ingen investeringsforening må i øvrigt reducere sine beholdninger af værdipapirer i krisetider. Man skal derfor selv være parat til at sælge sine beviser, hvis de begynder at rasle ned i værdi.

Se på omkostningsprocenten og omsætningshastigheden - der kan være store forskelle.

Jo lavere omkostningsprocent, desto større afkast. Den årlige omkostningsprocent svinger fra 0,7 pct. til over tre procent. Ud over denne omkostning skal man også betale handelsomkostninger - kurtage og kursspænd - hver gang, afdelingerne køber og sælger afdelingens aktier eller obligationer. Så det gælder om at kigge efter, hvor hyppigt det sker. Omsætningshastigheden svinger nemt mellem 0,07 og 0,45 pct. om året, altså seks-syv gange flere handler og handelsomkostninger i den sidste afdeling.

Skatten med i beregningen
Vær kritisk over for obligationsbaserede investeringsbeviser - de er som regel for dyre.

Man kan let gå glip af en meget stor del af det årlige afkast i omkostninger til investeringsforeningen. Medregnes handelsomkostningerne for at købe beviset, er tallet endnu højere. Ofte er der heller ikke behov for at sprede sine obligationsinvesteringer på mange obligationer. Hvis din obligationsformue er større end 50.000 kroner, så overvej at investere pengene på egen hånd i »rigtige« obligationer og undgå investeringsforeninger. Hvis man skal leve af renter og udtrækninger, bør man altid overveje at købe »rigtige« obligationer.

Glem ikke skatten. Man skal overveje, om kursgevinster eller renter og udbytter er det bedste for en selv.

Undersøg, hvordan investeringsforeningen beskattes. Man kan vælge mellem udbyttebetalende eller akkumulerende foreninger med stor kursgevinst. Hvis man ikke betaler skat af kursgevinster, så bør man kigge på foreninger med lavtforrentede obligationer. PAL afdelinger er særligt velegnede til rate- og kapitalpensionskonti. Direkte obligationsinvestering er skattemæssigt enklere end en forening.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen