Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

»Sydeuropas kvinder er foran«

»Sydeuropas kvinder er foran« - 1
Britta Thomsen er nyvalgt medlem til Europa Parlamentet og medlem af dets ligestillingsnævn. Hun er uddannet cand. mag. i historie og portugisisk og har et bredt netværk på den iberiske halvø. »Det har altid undret mig, at kvinder i Sydeuropa nyder en meget høj anseelse, så snart de når en toppost. Herhjemme er der en tendens til, at kvinder bliver fastholdt i deres køn, uanset hvilken position de indtager. Danske mænd er ikke engang galante nok til at lade kvinderne komme til i jobbene.«<br>Foto: Scanpix

Det danske arbejdsmarked er meget opdelt. Det betyder, at det er sværere at krydse grænser, og at mændene bliver siddende på magten. Både Portugal og Grækenland har flere kvindelige departementchefer, end vi har.

Ikke alene beklæder langt flere kvinder i Spanien, Portugal og Grækenland topposter, end tilfældet er herhjemme. Det danske arbejdsmarked er blandt de mest kønsopdelte i EU. For eksempel viser en undersøgelse foretaget i år af ugebrevet A4, at over halvdelen af danske mænd og kvinder arbejder i sektorer, hvor deres eget køn bestrider mindst 70 pct. af stillingerne.

»Det er rigtigt, at nordiske kvinder i mange henseender er mere frigjorte end deres sydeuropæiske medsøstre,« siger Britta Thomsen, nyvalgt socialdemokratisk medlem af EU parlamentet.

»I privatlivet og på det politiske område er vi godt med. Men tal fra FNs Human Development Report viser, at antallet af kvindelige ledere, især i den offentlige sektor, er markant lavere i Danmark end i andre EU-lande. Faktisk ligger Danmark tredje sidst blandt 25 lande og overgås ikke alene af de andre nordiske lande, men også af alle de sydeuropæiske lande, på nær Italien. Også de nye medlemslande fra Østeuropa har flere kvinder i toppen af centraladministrationen og udvalg, end vi har.«

Kvinder krydser grænser
Britta Thomsen er medlem af EUs Ligestillingsudvalg og næstformand i Udvalget for Industri, forskning og energi. Samtidig er ved at lægge sidste hånd på antologien »Når kvinder krydser grænser«, der udkommer på Informations forlag til efteråret.

»Titlen skal ikke kun forstås i geografisk forstand, men også karrieremæssig. Her har danske kvinder tilsyneladende en større barriere at overvinde, når det gælder om at nå topstillinger inden for det offentlige. I Sydeuropa er der en gammel tradition for, at middelklassen uddannede deres døtre, ofte inden for undervisnings-, social- eller sundhedssektoren. Det var ikke noget særsyn, at skoleinspektøren var en kvinde, hvilket var ualmindeligt i Danmark for bare tyve år siden,« siger Britta Thomsen.

»Længere op i systemer har man valgt at overlade topposterne til kvinder på disse områder, og de sidder i dag som departementchefer inden for sundheds- social- og undervisningsområderne.«

Når man ikke som Sverige og Norge går mere håndfast til værks og indfører lodrette kvoter, tyder noget på, at i samfund, der er bygget på en lighedsfilosofi, sætter mændene sig på magten, mens kvinderne bliver ladt tilbage på mellemlederposter.

»Undersøgelser har påvist, at de eneste, der ikke har fået det bedre i de senere år er kvinder ansat i det offentlige. Måske har sydeuropæiske kvinder lettere ved at købe sig til hjælp til rengøring og børnepasning. Det hænger selvfølgelig også sammen med de lavere lønninger,« mener Britta Thomsen.

Forskerne har ikke kunne komme med en entydig forklaring på, hvorfor danske kvinder halter bagefter deres sydeuropæiske medsøstre. Men ser man på, hvordan det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked mere overordnet er opbygget, er det ikke alene meget kønsopdelt, men også meget opdelt. Britta Thomsen peger som eksempel på DJØFiseringen af statsadministrationen, der næsten udelukkende styres af cand.polit'er og jurister, mens traditionen i mange andre europæiske lande tilsiger en langt bredere uddannelsesbaggrund, med både humanister og historikere.

Stift arbejdsmarked
»Det danske arbejdsmarked er generelt meget stift,« siger Henning Salling Olesen, professor på RUC i uddannelsesforskning.

»Det er ofte brancherne, der sidder på uddannelserne, og det giver et lukket kredsløb og ofte selvtilstrækkelige miljøer.«

»Tager du professionsuddannelserne som lærer-, pædagog- eller sygeplejerskeuddannelsen - udprægede kvindefag - er det amterne eller fagene selv, der sidder på dem, og det giver en egen selvforståelse. Det er mere udpræget i Danmark end i andre lande.«

Han tilføjer, at disse lukkede kredsløb kan medføre en større kønsopdeling, og de få mænd, som begynder på for eksempel sygeplejerskeuddannelsen, ender ofte med enten at blive marginaliserede og eller som ledere eller fagforeningsformænd.

Det samme gælder den akademiske verden, tilføjer Henning Salling Olesen, som han karakteriserer som enkeltfaglig i uhyggelig høj grad.

»Der har været en tendens til at se fagene som Gud givne, men universitetsuddannelserne, som vi kender dem i dag, er kun to hundrede år gamle. I den angelsaksiske verden er der en helt anden liberal tradition for at kombinere uddannelser på tværs af de enkelte faggrupper. Med de nye områdestudier og de tværfaglige uddannelser på blandt andet RUC, er der ved at blive blødt op på den stive og lukkede faglighed. Men det tager tid,« siger Henning Salling Olesen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen