Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Sveriges nyslåede mediedronning

Sveriges nyslåede mediedronning - 1
CRISTINA MAYVILLE STENBECK, 26, arvede det svenske medie- og tele-imperium, med Tele 2, Metro-aviserne, Invik og Kinnevik, efter sin far, Jan Hugo Stenbeck, som døde for snart to år siden af et hjerteslag. Christina er født og opvokset i New York, da moderen var amerikansk. Privat dyrker hun tennis, jogging, sejlads og skisport. <br>Foto: Nordfoto

Da Cristina Stenbeck for knap to år siden overtog sin afdøde faders imperium med blandt andet TV 3, Metro og Tele 2, var hun kun 24 år. I sidste uge blev hun udpeget som Sveriges mest indflydelsesrige mediekvinde og omtales allerede som en dronning i erhvervslivet.

Hun har hverken blåt blod i årerne eller noget, der så meget som ligner kongelige ordener. Alligevel omtales hun allerede som den mest dronninge-agtige 26-årige i svensk erhvervsliv. Og det hele har hun oven i købet stort set fået forærende.

Cristina Stenbeck er nemlig født med lidt af en guldske i munden. Eller ti, skulle man måske sige. For da hun kom til verden havde hendes far, Jan Hugo Stenbeck, og farfaderen, Hugo Stenbeck, allerede lagt grundstenen til det, der i dag er et af Sverige største forretningsimperier med selskaber som den globale gratisavis Metro, Tele 2, TV 3, Sonet Film, Finans & Vision og Modern Times Group samt investeringsselskaberne Kinnevik og Invik, der fusionerer 1. juli.

I dag sidder hun for bordenden for hele den gigantiske tele/media-koncern med en markedsværdi omkring de 35 mia. svenske kr.

Cristina Stenbeck er endnu så ung, at hendes ledelse af hele Stenbeck-imperiet sker med ført hånd og hjælp fra bestyrelserne i koncernens mange selskaber. Ikke desto mindre er hun alligevel på det seneste i flere omgange blevet kåret som en af de mest magtfulde kvinder i svensk erhvervsliv.

Stormer frem på børsen
For blot en uge siden blev hun udpeget som Sveriges mest indflydelsesrige mediekvinde, da magasinet Veckans Affärer for sjette år i træk kårede erhvervslivets 125 mest magtfulde kvinder.

Samlet set nåede hun op på en fjerdeplads, hvilket er en enkelt plads bedre end forrige år. Og i starten af marts fik hun faktisk en endnu finere placering, da erhvervsmagasinet Affärsvärlden kårede svensk erhvervslivs 100 mest magtfulde personer.

De første ni på listen er mænd. Herefter følger den højest placerede kvinde, Antonia Ax:son Johnson, der kun lige akkurat overgår Cristina Stenbeck på plads nummer 11. I begrundelsen for Cristina Stenbecks topplacering hedder det blandt andet, at »Stenbeck-dynastiets selskaber stormer frem på den svenske børs og at alt går i fuldstændig rigtig retning for erhvervslivets mest dronninge-agtige 26-årige,« som det udtrykkes.

Fra hendes egen mund hører man til gengæld yderst sjældent noget om, hvordan det går. Siden hun som den ældste af en søskendeflok på fire overtog kommandoen over imperiet efter faderen, Jan Stenbeck, der døde uventet i august 2002, har hun ikke medvirket i noget større interview. Det er blot blevet til små korte udtalelser - som da hun sidste år i maj fik sine første bestyrelsesposter i tre af Stenbeck-dynastiets vigtigste selskaber: »Det føles vældig godt i dag. Jeg har ventet på denne dag i ni måneder og det har været en ganske hård rejse, som du sikkert kan tænke dig. Samtidig er jeg stolt og takker for tilliden,« sagde hun ifølge Dagens Industri.

Forinden havde hun knoklet som en gal for at bevise, at hun duede. Der var nemlig kun få, der efter faderens død troede, at hun skulle indtage en aktiv plads i sin fars firma. Men omverdenen fik hurtigt at se en meget målbevidst ung kvinde. Og da hun både havde sin alder og sit køn imod sig, gjorde hun et stort nummer ud af at fortælle offentligheden, at hendes mål var at arbjde 16-20 timer om dagen det første år. Tillige lagde hun vægt på, at firmaet havde behov for en markant ejer, der kunne tænke langsigtet og strategisk.

Resultatet af anstrengelserne ser hun nu, hvor de svenske erhvervsmagasiner er begyndt at tage hende alvorligt. Tidligere har de mere hæftet sig ved den kulørte og endnu uløste arvestrid som følge af Stenbecks uægte efternøler, en søn, han fik med en servitrice, som pludselig viste sig efter faderens død og krævede sit.

Cristina er dog fra flere sider altid blevet omtalt som intelligent, lærenem, ansvarsfuld og ambitiøs samt endelig også beriget med samme humor som sin far.

Fars øjesten
Hun voksede op i et rigmandsmiljø på Long Island i New York og gik ligesom sine tre yngre søskende på den prestigefyldte privatskole, Green Vale, hvor hun lærte, hvad hård studiedisciplin vil sige. Da hun som 18-årig kom til Lund Universitet for at lære svensk sammen med en gruppe internationale elever, tog det hende da også kun otte måneder at få styr på det fremmede sprog. Kun 19 år gammel blev hun valgt ind som bestyrelsessuppleant i selskabet Invik, og da hun senere læste økonomi ved Georgetown Uiniversity gennemførte hun studiet på tre år med management og PR som speciale.

Efter sigende var hun i øvrigt fra barnsben faderens øjesten. Jan Stenbeck har tilsyneladende fungeret som hendes mentor i forretningsverdenen og opdraget hende i forventning om, at hun skulle være hans arvtager. Inden han døde havde hun da også sagt sit job op hos Polo Ralph Lauren i New York for at begynde at arbejde i faderens koncern.

I dag er hun uden farmand, men læner sig til gengæld kraftigt op af Lars-Johan Jarnheimer, der er adm. direktør i Stenbeck-koncernens teleselskab, Tele 2, og for nylig blev kåret som årets svenske leder. Det er således ofte ham, der udtaler sig om interne anliggender. Men også topchefen for Kinnevik, Viggo Carlund, og til dels chefen for Metro International, Pelle Törnberg, betegnes som de drivende krafter i Stenbeck-koncernen.

Når Cristina endelig selv er på slap line i mediernes blitzlys, er det da også snarere som en kendt popstjerne eller skuespiller. Hun stopper beredvilligt og svarer artigt, men kun i korte og ufarlige vendinger. At hun tilmed ser godt ud gør jo ikke nogen skade. Faktisk blev hun som 20-årig kåret som Sveriges 16. mest sexede kvinde. Nu kan hun tilmed kalde sig den mægtigste mediekvinde, og når hun så oven i stadig er single, er det en cocktail, der danner basis for masser af farverige historier om næste generation Stenbeck.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen