Berlingske Business

Svensk storkunde skærper kontrol

Den nordiske detailgigant ICA frygter, at svenske forbrugere ikke vil købe dansk kød. Det kan blive konsekvensen af balladen om Danish Crowns rengøring- og salmonellaproblemer på fynsk slagteri.

Danish Crown risikerer nu, at de seneste dages voldsomme kritik af selskabets rengørings- og salmonellaproblemer på slagteriet i Odense vil ramme den milliardstore svinekødseksport til bl.a. England, Tyskland og Sverige.

Danish Crown selv er dybt rystet af balladen.

En af storslagteriets svenske kunder er en af Nordens største detailkæder, ICA. Her hersker der dyb bekymring over presseomtalen, såvel i danske som svenske medier.

ICA er mildest talt ikke begejstret for uroen omkring sundheds- og rengøringsforholdene.

Hverken på slagteriet i Odense og forædlingsvirksomheden Tulip i Vejle.

»Danish Crown har været en af vores bedste leverandører. Vi ser meget alvorligt på sådan sag. Vi vil nu skærpe vores egen kontrol af produkterne,« siger indkøbschef Anders Eskildsson fra ICA.

Svensk ængstelse
Han advarer om, at de svenske forbrugere generelt er ængstelige over for fødevareskandaler.

»Svenskerne køber mere og mere dansk kød, og forbrugerne har fået større og større tillid til hele det danske landbrug. Men en fødevareskandale kan påvirke kødsalget i negativ retning i vore butikker. Viser det sig, at Danish Crown har rengørings- og salmonellaproblemer, og selskabet dermed kommer i dårligt lys, vil det gå ud over afsætning,« siger ICA's indkøbschef.

ICA køber specielt svinemørbrad. Direktør Åke Rutegaard fra den svenske kødbrancheforening, hvis medlemmer er svenske slagterier, ser direkte en risiko for stop for import af dansk kød.

»Løses problemerne ikke, er der risiko for at de svenske fødevaremyndigheder og importører stopper for indførsel af produkter fra Danish Crown. Med mindre sagen får endnu mere opmærksomhed i svenske medier, er risikoen dog lille,« vurderer han.

Kedelig sag
COOP Sverige importerer Tulips produkter.

»Vi har set omtalen i de danske og svenske aviser. Det er en kedelig sag, men jeg tror ikke på, at de svenske forbrugere vil reagere. Efter det svar, vi har fået fra Danish Crown, er jeg rolig. De siger, at de har fabrikken i Odense under kontrol, så derfor er jeg ikke bekymret,« siger kvalitetschef Rolf Brattström fra Coop Sverige.

Endnu er der ikke kommet reaktioner fra Japan, som er storaftager af dansk svinekød. »Hvis den japanske ambassade rapporterer negative ting tilbage til Japan, vil de japanske importører og forbrugere reagere. Det er en psykologisk effekt af sagen, der kan få konsekvenser,« siger direktøren, der ønsker at være anonym.

Bred tillid
Men fødevareattaché Masayoshi Kinoshita fra Japans ambassade i København har blot denne kommentar:

»Jeg har ikke fået nogen reaktion hjemmefra.«

Danish Crown salgsdirektør Jens Haven Christiansen indrømmer over for Berlingske Tidende, at nogle af de udenlandske kunder er begyndt at kigge på sagen. Især i Sverige og England, som er de mest følsomme steder.

»Vi oplever, at der hos Danish Crowns kunder er bred tillid til den måde, vi producerer vores varer på. Der er ikke nogen som helst fødevaremæssig risiko i vores varer,« siger direktøren for svinekødsdivisionen.

Danish Crown-direktøren tilføjer, at den negative omtale ryster selskabet.

»Det er da ikke rart at blive hængt ud på den måde,« siger Jens Haven Christiansen.Danish Crown er en af de få fødevarevirksomheder, der har plads på den sorte liste over virksomheder, der er sat under skærpet salmonellakontrol fra Fødevaredirektoratet. Arkivfoto: David Høgsholt

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen