Berlingske Business

Svensk storbank er fortsat lun på Danmark

FöreningsSparbanken åbner i Danmark til foråret, men den svenske storbank har ikke opgivet at købe en dansk bank.

Den svenske storbank, FöreningsSparbanken, begynder på en frisk i Danmark til foråret. Bankens ledelse har besluttet at åbne et kontor i Danmark først i det nye år.

Banken satser dermed på organisk vækst, men et opkøb kan også komme på tale, siger bankens bestyrelsesformand, Carl Eric Stalberg, til nyhedsbureauet Reuters.

»Vores mål er organisk vækst suppleret med opkøb,« siger han til Reuters.

Raketfart
En stribe aktier i lokale og regionale banker i Danmark er steget med raketfart den seneste måned, fordi investorer har spekuleret heftigt i, at FöreningsSparbanken eller en anden svensk bank ville fremsætte et købstilbud på en dansk bank, som ville indeholde en klækkelig præmie til aktionærerne - akkurat som det skete, da Svenska Handelsbanken overtog Midtbank.

FöreningsSparbanken solgte den danske erhvervsbank FIH til islandske Kaupthing Bank tidligere på året for lidt over syv milliarder kroner. Det er de penge, der brænder i lommen på ledelsen i den svenske storbank.

Ledelsen står mellem valget at udbetale pengene til aktionærerne eller at bruge alle eller nogle af dem til opkøb.

Carl Eric Stalberg forudser ændringer i markedet i fremtiden.

»I løbet af få år kan billedet se anderledes ud, konsolideringen kan have fået fart, og vi kan have fundet en større partner. Men jeg kan ikke se det på kort sigt,« siger Carl Eric Stalberg.

FöreningsSparbanken er allerede repræsenteret i Helsinki og Oslo men altså ikke i København efter salget af FIH.

De fleste er enige om, at det er vanskeligt at købe en dansk bank, så længe det går så godt, som det er tilfældet i øjeblikket. Ingen bestyrelser eller direktioner føler sig presset til at sælge, når der er så meget medvind på indtjeningen. Alligevel er kurserne på regionale banker tordnet i vejret i en forventning om overtagelse.

Historien viser, at banker godt kan blive solgt, selv om de ikke officielt er sat til salg, og selv om de har stemmerets- og ejerretsbegrænsninger i vedtægterne. Det er kun et spørgsmål om pris og et spørgsmål om ændring af vedtægterne, som det skete, da Midtbank blev solgt.

Institutionelle investorer
Men analytikere peger alligevel på, at der er nogle banker, der er nemmere at overtage end andre. Roskilde Bank og Forstædernes Bank er således meget vanskelige at overtage, fordi de to bankers aktier er spredt på mange aktionærer. Der er således ikke registreret aktionærer med ejerandele på over fem procent af aktiekapitalen i nogle af de to banker.

Sydbank og Amagerbanken ser umiddelbart ud til at være nemmere at overtage, når der ses på ejerstrukturen. Sydbank har således flere institutionelle investorer i ejerkredsen. Det vil sige pensionskasser og lignende, og de skal som udgangspunkt gå efter det højeste afkast. Det samme mønster ses i Amagerbankens ejerkreds, hvor blandt andre pensionskassen PFA ejer over fem procent af aktierne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen