Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Svensk bank lun på Lån & Spar

Svensk bank lun på Lån & Spar - 1
Ifølge Lån & Spar Banks formand, Tommy Agerskov Thomsen har der aldrig været tale om nogen form for forhandlinger med Svenska Handelsbanken. <br>Foto: Scanpix

Svenska Handelsbanken havde under kodenavnet »Mermaid« kig på Lån & Spar Bank. Men Lån & Spar Bank afviste kort og kontant alle svenske tilnærmelser.

Svenska Handelsbanken brugte kreative kodenavne, når banken internt omtalte den stribe danske pengeinstitutter, som den giftesyge svenske storbank sendte frierbuketter ud til i håbet om en fusion, der for alvor ville bringe banken ind som betydningsfuld spiller på det danske marked.

»Millennium« var Midtbank, som Svenska Handelsbank senere fusionerede med, »Atlantic« var Arbejdernes Landsbank, som også havde stor bevågenhed fra Handelsbankens side, mens der - ifølge vidneafhøringer i Danmarkhistoriens største insidersag - også blev kigget længselsfuldt efter en bank, der gik under kodeordet »Mermaid«.

Det rigtige navn for »Mermaid« har indtil nu ikke været fremme, men Berlingske Tidende kan i dag afsløre, at det er Lån & Spar Bank, som gemmer sig bag dæknavnet.

Forsvaret i den såkaldte Midtbank-sag, hvor fire tidligere Midtbank-chefer risikerer at blive idømt ubetinget fængsel, forsøger ved ankesag ved Vestre Landsret i Århus at tegne et billede af en sektor, hvor der var livlige kontakter på kryds og tværs om mulige fusioner.

Svenska Handelsbankens advokat i Danmark, Niels Heering kunne således under vidneafhøringen berette om, hvordan han havde deltaget i drøftelser med den svenske bank omkring skattemæssige overvejelser, forskellige overtagelsesmuligheder, kontant betaling/betaling med egne aktier etc., hvis det blev aktuelt for Svenska Handelsbanken af fusionere med »Millennium«, »Atlantic« eller »Mermaid«.

Også Flemming Skov Jensen, direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der tidligt i forløbet blev kontaktet af Svenska Handelsbanken, fordi banken ejer en pæn portion aktier i Midtbank, kunne berette om, at Handelsbanken var bredt interesseret i danske pengeinstitutter.

Bred interesse
»Der var også banker, som Handelsbanken var interesseret i. Vi har kunnet læse i aviserne, at Arbejdernes Landsbank var blandt dem, men der var også interesse for en bank ved navn »Mermaid«, sagde Flemming Skov Jensen.

Ifølge Lån & Spar Banks formand, Tommy Agerskov Thomsen - der samtidig er formand for Dansk Politiforbund - har der imidlertid aldrig været tale om nogen form for forhandlinger eller drøftelser.

»Det er korrekt, at vi har fået kontakter fra svenske storbanker, men de har alle som en øjeblikkeligt fået et rungende nej. Der er overhovedet ikke blevet indledt forhandlinger på hverken den ene eller anden måde,« siger Tommy Agerskov Thomsen.

Formanden for Arbejdernes Landsbank, SiDs forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen, afviste ligeledes i Berlingske Tidende lørdag, at forhandlingerne mellem Svenska Handelsbanken og Arbejdernes Landsbank var så fremskredne, som det ellers fremgik af et vidneudsagn fra Handelsbankens daværende danske chef, Pär Boman.

Tommy Agerskov Thomsen ser ikke noget formål med at begynde at spekulere over, hvorfor Lån & Spar Bank - »Mermaid« - indirekte optræder i retssagen.

Spekulation formålsløs
»Jeg kan kun sige, at vi har vedtaget på repræsentantskabsmøder, på generalforsamlinger, og vi har ovenikøbet sat en annonce i avisen om, at vi ikke er til salg. Det gjorde vi sidste år, da banken havde 120 års jubilæum. Her fastslog vi i en annonce, at vi holdt fast ved vores oprindelige grundlag om, at vi ikke er til fals for ågerkarle, storkapital og andre særinteresser. Dette grundlag bliver der ikke ændret på,« siger Tommy Agerskov Thomsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen