Berlingske Business

Supercomputer: Danmarks klogeste kasse

Danmarks Tekniske Universitet blev i går udstyret med landets hidtil stærkeste supercomputer.

Den fylder omtrent så meget som en køledisk i et stort supermarked, men er en hel del klogere. I går morges ankom den sidste og største af fem computere, der tilsammen udgør det ny Center for High Performance Computing på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby. Computeren koster omkring 50 millioner kroner, og derfor var der også udkommanderet to vagtbiler til at eskortere det kostbare uhyre på dens vej med lastbil fra Shiphol-lufthavnen i Holland til Bygning 306 på DTU.

Supercomputeren er formentlig den stærkeste af sin slags i landet. Den kan trække på 384 gigabyte i sin arbejdshukommelse (RAM), altså mere end de fleste andre computere kan rumme i deres harddisk. Den rummer 64 processorer, som den kan bruge simultant, hvor de fleste hjemmecomputere må nøjes med en enkelt. Den kan bringes til at samarbejde med de fire øvrige computere i centeret om den samme opgave, og alligevel kan den betjenes forholdsvis nemt fra en almindelig arbejdsstation.

»Hvad almindelige computere skal bruge flere dage på at beregne, kan den klare på et par minutter,« siger en tilfreds professor Henrik Madsen fra DTU.

I morgen indvier forskningsminister Helge Sander (V) det ny center, som er blevet virkeliggjort takket være en donation på 100 millioner kroner fra Sun Microsoft. Firmaet valgte at indlede et samarbejde med DTU, fordi universitetet blandt andet er kendt for sin forskning i såkaldte intervaller. Hvad det er, kræver en kort computerhistorisk forklaring.

De tidligste datamaskiner kunne udelukkende regne med hele tal som 1,2,3,4 og så videre. I virkelighedens verden findes der dog mange flere slags tal end de hele. Som for eksempel pi, som er et tal, der ender med en uendelig række decimaler.

Omkring 1960 indkasserede nogle amerikanske forskere evig hæder, da det lykkedes dem at få lokket computere til også at kunne regne med alle de besværlige ikke-hele tal. Problemet var, at det kun kunne lade sig gøre, hvis man gav køb på computernes enorme præcision. I visse tilfælde gav det problemløsninger, som var helt hen i vejret.

»Ved at bruge interval-regning lykkedes det med tiden at genvinde præcisionen i beregningerne. Et interval-regnestykke kan for eksempel være at lægge intervallet 2 til 5 sammen med 1 til 2, så man får et nyt interval 3 til 7,« siger professor Henrik Madsen.

Det lyder måske enkelt, men faktisk er det kun supercomputere som DTUs nye dyre kasse, der er i stand til at regne med intervaller. Inden for den rene matematikforskning kan man bruge intervaller til at bevise eksistensen af løsninger på besværlige problemer. Forskere har allerede brugt DTUs supercomputere til at påvise, at der findes alternative løsninger på nogle kendte, komplekse problemer inden for kaosteori.

»Og det synes vi i al beskedenhed er mildt epokegørende,« siger Henrik Madsen.

De superstærke computere kan også bruges til at løse indviklede problmer i den håndgribelige verden. Som for eksempel at maksimere udbyttet af investeringsporteføljer for banker, eller lave superdetaljerede modeller af alt fra vejrkort og vindmøllevinger til måleapparater. Godt et dusin forskerhold fra næsten alle landets universiteter har allerede gennem et halvt år haft adgang til DTUs supercomputere, og computerne bliver også brugt til at underbygge DTUs forøgede samarbejde med erhvervsvirksomheder som Danfoss.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen