Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Styrket Telia satser aggressivt

Styrket Telia satser aggressivt - 1
»Opkøbet af Orange er ganske udramatisk men viser, at vi er dedikeret i Danmark. Faktisk følger vi den samme strategi som for 2½ år siden,« siger Kenneth Karlberg, direktør for Telia i Danmark, Norge og Baltikum. <br>Foto: Jan Jørgensen <p><br>

InterviewMobilkunderne vil kunne mærke, når fusionen med Orange er faldet på plads om en måneds tid. Telia vil gå aggressivt og offensivt ud med målrettede pakkeløsninger. Fastnetafdelingen fortsætter med fokus på bredbånd.

Telia i Danmark vil stå stærkt styrket, når fusionen med Orange godkendes af konkurrencemyndighederne i løbet af september. Og den styrke vil især blive brugt til aggressivt og offensivt at levere flere tilbud til mobiltelefonkunderne. Målrettede pakkeløsninger, som konkurrenterne ikke leverer, er et af våbnene.

»Nu får vi et meget tydeligt fodfæste i Danmark. Derfor vil man se et Telia, der kan gå mere aggressivt ud end tidligere, fordi den finansielle situation nu er bedre. Vi har nu den kritiske masse, som både medfører større omsætning og større volumen. Samlet vil vi få mindre omkostninger, og det giver flere handlemuligheder,« siger Telias øverste direktør for Danmark, Norge og Baltikum, svenskeren Kenneth Karlberg, til Berlingske Tidende, under et heldagsvisit i Danmark i torsdags.

Det fusionerede Telia-Orange vil få 1,1-1,2 millioner mobilkunder og således omsætningsmæssigt være næststørst i Danmark efter TDC. Sonofon er stadig lidt større målt i kunder.

Vil være nummer 1 eller 2
»Nye tjenester og pakning af produkter og tjenester på en fornyende måde vil der komme mere af. Både Telia og Orange har med held prøvet dette, men nu øges vor formåen og den hastighed, som vi kan gennemføre tingene i. Som på alle områder vil vi være nummer 1 eller nummer 2. Det første mål er nu nået. Telia og Orange er sammenlagt nummer 2 i Danmark målt på omsætning,« siger han.

Telias største enkeltområde er ubestridt mobiltelefoni. Med en kundebase, der bliver seks-syv gange større end fastnettelefonien, vil fastnettelefonien kommercielt glide i baggrunden og mobildelen være dér, hvor der skal satses. Fastnetdelen er stadig hele grundlaget for de bredbåndsløsninger, som Telia sælger til erhvervslivet.

Andre teleselskaber og virksomheder køber desuden plads på Telias net til telefoni- og datatrafik.

»Derfor vil vi fortsat drive fastnetvirksomhed i Danmark - den opgiver vi ikke. Men vor dominerende virksomhed er mobilvirksomheden. Derfor vil vi satse mere på trådløse løsninger og fokusere på smalbånd (forbindelser, der er hurtigere end almindeligt modem men langsommere end ADSL-forbindelser, red.). De fleste mennesker har i dag en fastnetlinie, men vi vil gå ud med mobile, trådløse pakkeløsninger, baseret på den teknologi, som vi leverer. Senere vil også bredbåndsløsninger over mobiltelefonen blive attraktive med udgangspunkt i den stærke position, som vi har,« siger Kenneth Karlberg.

Dagens mobilnet kan nemlig komme op i sendehastighed ved at bruge EDGE-teknologien, som er langt billigere for teleselskaberne end 3G, der kræver særlige netværk.

»Både EDGE og 3G er interessante teknologier og kan kombineres med vore andre løsninger,« mener Kenneth Karlberg.

Han tror, at netop pakkeløsninger vil drive markedet frem. Især vil hjemmene komme i fokus, efterhånden som ønsket breder sig om trådløs kommunikation overalt. Her nytter det ikke længere at dele verden op i fastnettelefoni og mobiltelefoni. Det er en forældet tankegang.

»Vi skal undgå arven,« slår Kenneth Karlberg flere gange fast under interviewet for at understrege, at man skal tænke i helheder og ikke se på mobil- og fastnettelefoni for sig. »Grundlæggende er det for kunderne et spørgsmål om pris snarere end om kvalitet. Årsagen til, at vi i dag betaler mere for at bruge mobiltelefonen end fastnettelefonen, er jo, at den kan bruges, uanset hvor man er. Fastnettelefonen som telefon vil derfor blive mindre nødvendig i fremtiden,« mener han.

Fremtid i kabel-TV
Her vil navnlig kabel-TV-nettene æde sig ind på området. Kenneth Karlberg har store forventninger til netop kabel-TV-net. Der kan nemlig komme meget andet end TV-signaler ud af vægstikket.

Derfor bliver Telias egen kabel-TV-afdeling, Telia Stofa, en af de væsentlige frontkæmpere i Danmark.

»Kabelnet er ualmindeligt interessant. Både TDC og Telia har arbejdet meget med at binde telefoni og kabelnet sammen, og nogle områder ser ganske interessante ud, f.eks. bredbåndsforbindelse via kabel-TV-operatøren.

Telia Stofa vil også over tiden kunne tilbyde IP-telefoni (telefoni via datanettet, red.) i takt med, at fastnettelefonien glider over og bliver til IP-telefoni. Telia Stofa har i det hele taget et godt potentiale og står i en god position. Jeg vil blive overrasket, hvis man kan finde en bedre og mere lønsom virksomhed på området i Europa,« siger Kenneth Karlberg.

Fremtiden vil byde på IP-TV, hvor man selv kan sammensætte sine programmer, bestille film m.m., fordi datanettet er stort nok til at kunne rumme de mange, tunge data.

»Som teleoperatør har vi ingen planer om at gå ind i selve indholdsverdenen. Udgangspunktet er - som på mobilsiden -, at vi distribuerer indholdet ud til kunderne og gennem udbuddene hjælper dem med at sortere indholdet, men vi har ingen planer om selv at gå ind på indholdssiden,« siger Telia-direktøren.

Han kan ikke forestille sig, at Telia - som TV-selskaberne gør det - vil gå ind og købe eneretten til at vise bestemte begivenheder.

»Jeg tror ikke på, at nyheder kan leveres som eksklusivt indhold, selv om f.eks. teleselskabet »3« har forsøgt det,« siger han.

Ingen kontakt
Medarbejderne hos såvel Telia som Orange er i øjeblikket på samme tid utålmodige som lidt ængstelige.

Fusionen er nemlig endnu ikke godkendt af konkurrencemyndighederne, og først når det sker, må de begynde at tale med hinanden og arbejde sammen.

»Indtil da kan vi kun begynde at planlægge, men selskaberne skal fungere som konkurrenter og må kun udveksle og arbejde ud fra åben, frit tilgængelig information,« siger Kenneth Karlberg.

Først midt i september regner Telia med at høre fra EUs konkurrencemyndigheder - i forventning om en godkendelse af fusionen med Orange. EU-systemet holder nemlig sommerferie i august og skal bruge 25 dage på sagsbehandlingen.

»Men vi ser frem til at komme i gang. Ud over de store finansielle muligheder, som fusionen giver, vil vi jo også få adgang til to selskabers måder at arbejde på. Og det er jo ikke sikkert, at den smarteste måde at arbejde på er ens egen,« mener Telia-direktøren.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen