Berlingske Business

Strid om formuer i investeringsforeninger

De administrationsselskaber, som styrer danske investeringsforeninger, har fra nytår kunnet overtages af deres depotbanker. Det kan udløse et slagsmål uden lige om mia. af kroner.

Et større slagsmål om gigantiske summer, magt og indflydelse er måske på vej hos de ellers så fredelige danske investeringsforeninger, hvor op mod 700.000 danskere har sparepenge placeret.

Årsagen er, at en ny lov fra nytår har åbnet for, at foreningernes administrationsselskaber nu kan købes af foreningernes depotbanker.

Det betyder, at Danske Bank kan få ejerskabet over Danske Invest Administration A/S, Nordea Bank over Nordea Invest Administration A/S, Jyske Bank Jyske Invest Administration A/S osv.

I dag ejes foreningerne og de overordnede administrative selskaber af medlemmerne selv - småsparerne, der så køber en række ydelser hos depotbankerne. Med med de nye muligheder for at sælge, opstår pludselig en strid, hvad selskaberne er værd.

Administrationsselskaberne styrer tilsammen en formue på mere end 250 mia. kr., og derfor er særdeles meget værd i handel, mener nogle. Andre siger, der er tale om non-profit-selskaber, som ingen værdier rummer i sig selv, og som derfor i bedste fald kun er ganske lidt værd. Samtidig vil foreningerne fortsat fremover have mulighed for at opsige samarbejdet med deres depotbank med en kort tidsfrist. Så nye ejere vil ikke kunne udsuge dem for store formuer og med dyre aftaler.

I loven står at foreningernes bestyrelser skal udarbejde en redegørelse om fordele og ulemper ved at salg, hvis de får et købstilbud. Lovændringen betyder også, at investeringsforeningerne kan få nye tilbud på hylderne. Nemlig personlig og helt individuel formuepleje m.v.

Sammenblanding
Økonom i Forbrugerrådet, Kåre Emtoft, er kritisk over for salget og frygter, at der fremover nemmere kan ske en sammenblanding mellem bankernes og investeringsforeningernes interesser.

»Men hvis man skal pege på noget positivt, er det lavere omkostninger. Hvis bankerne kommer til at styre det hele i samme butik, burde der være nogle stordriftsfordele. Men vi gerne se resultater, før vi jubler alt for meget.«

Professor Jens Peter Skovsgaard har som repræsentant for Dansk Aktionærforening og en række mindre investorer flere gange forsøgt at blive indvalgt i bestyrelsen for Investeringsforeningen Carnegie.

Han siger, at det er meget svært at gennemskue, hvad selskaberne reelt er værd.

»Foreningerne vil jo ikke lukke uafhænige investorer ind i deres bestyrelser. Derfor mangler vi indsigt i, hvad der foregår, og hvad selskaberne er værd. Men at de har en værdi er helt klart.«

»Men i dag ledes investeringsforeningerne på samme måde som en familieejet virksomhed, hvor det er far, mor og børn, som sidder i bestyrelsen.«

Frygter dobbeltrolle
Jesper Peter Skovsgaard frygter som Forbrugerrådet, at investeringsforeningerne kommer ind i en dobbeltrolle, hvor de både skal varetage medlemmernes og aktionærernes interesser.

Han peger samtidig på, at ledelsen i de danske investeringsforeninger f.eks. direktørerne Peter Hemme og Claus Jørgensen fra Nordea Invest har pligt at optimere forholdene for foreningens investorer på samme måde som aktionærerne i et børsnoteret selskab bestyrelsens normalt har sikkerhed for, at selskabets værdier bliver solgt til den højest mulige pris. Så hvis nogen skulle vise interesse for at købe dele af deres investeringsforinger, bør ledelsen i disse selvfølgelig forsøge at opnå den maksimale pris.

Direktør for Danske Invest Carsten Koch mener dog ikke et salg er aktuelt lige med det samme.

»Et salg er ikke noget som presser sig på, og som behøver stå lige for. Men det kan eventuelt ske på et tidspunkt,« siger Carsten Koch.

»Når bankerne kunne være interesseret i at købe, kan det være fordi de får sikkerhed for, at andre ikke køber,« siger han og peger også på, at den nuværende danske ejerstruktur er unik i international sammenligning. I udlandet ejer bankerne foreningernes administrative selskaber.

Direktør for Jyske Invest, Hans Jørgen Larsen, tilføjer, at selskaberne kun har en pris, hvis de kan lave profit.

Minimalt provenu
»Det kan de muligvis. Nogle fordele vil der være, men de er slet, slet ikke mia. kr. værd. Så investorerne skal ikke sætte næsen op efter ret meget. I bedste fald bliver der tale om et minimalt provenu.«

Samme opfattelse har direktør Claus Jørgensen fra Nordea Invest. Han mener dog ikke et salg bliver aktuelt inden for nogen overskuelig fremtid.

Det bekræfter koncernchef i Nordea Bank, Peter Schütze. Han siger, at de ikke for nærværende har planer om at købe Nordea Invest.

»Vi har ingen konkrete planer. Vi ser på den nye lov, og det kan komme til at tage en rum tid. For investeringsforeningen er distributionen vigtig. Den kan vi som bank levere. Derfor er det i foreningens interesse at bevare forbindelsen til os.«

Skulle der i forbindelse med dette salg komme penge i kassen er alle dog enige om, at det skal det tilfalde investorerne. Så måske får de en uventet gevinst. Men hvis det står til foreningernes nuværende ledelser, bliver denne lille og ligger nok noget ude i fremtiden. Det er så op til medlemmerne - der ejer foreningerne - at sætte en anden dagsorden, så de ikke går glip af formuer, der måske - måske ikke - findes skjult i investeringsforeninger administrationsselskaber, som har direkte adgang til 700.000 velstillede kunder, plejer en formue på mindst 250 mia. kr. har opbygget moderne edb-systemer m.v.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen