Berlingske Business

Stort TDC-fald trak KFX-indekset i minus

KFX-indekset blev i går trukket ned af TDC. Teleselskabet faldt efter, at aktien nu handles uden udbytte. Genmab indkasserede flot stigning efter opjustering fra investeringsbanken Merril Lynch.

KFX-indekset fulgte i går det resterende Europa, som faldt behersket. Således endte det danske hovedindeks dagen i kurs 260,2 efter et fald på 0,5 pct.

TDC var såvel dagens hovedbidrager til det samlede KFX-fald som det mest faldende KFX-selskab. Tele-aktien faldt 17 kr. til kurs 222,5 - et fald på 7,1 pct.

En stor del af TDC-faldet kan henføres til, at aktien for første gang blev handlet uden ret til et udbytte på 12 kr. pr. aktie. Samtidig har teleselskabet Tele2 meldt om en kommende priskrig inden for ADSL-området, hvilket kan være årsagen til, at TDC-faldet overgik størrelsen af udbyttet.

Næstmest faldende KFX-selskab var Vestas (- 3,0 pct.). Vindmølleselskabet mistede dermed en del af mandagens kursgevinst, som selskabet indkasserede oven på vedtagelsen af den nye vindmøllepakke. Analytikernes reaktioner omkring pakkens værdi for Vestas har været blandede. Og flere analytikere ser ikke nogen væsentlig effekt.

Group 4 Falck (+ 1,6 pct.)var mest stigende KFX-selskab mens A.P. Møller - Mærsks B-aktie (+ 1,1 pct.) og Novo Nordisk (+ 0,4 pct.) leverede de største positive bidrag til hovedindekset.

Nye forsøg har vist, at en kombinationsbehandling med Novo Nordisks diabetis middel Prandin og GlaxoSmithklines middel Rosiglitazone har bedre effekt, end diabetismidlerne har hver for sig.

Bioteksselskabet Genmab blev opjusteret af Merril Lynch. Den internationale investeringsbank har således hævet anbefalingen på Genmab-aktien til »køb« mod tidligere »hold«. Genmab steg 6,9 pct. i går og er nu samlet steget flotte 67,7 pct. siden årsskiftet.

Bavarian Nordic (+ 0,1 pct.) meddelte, at selskabet forventer, at en ny vaccinefabrik står klar i 2005. Som udgangspunkt skal fabrikken påbegynde produktion af selskabets tredjegenerations vaccine mod kopper, MVA-BN. Bavarian Nordic forventer ydermere at etablere aftaler med produktionspartnere i USA og Fjernøsten som følge af stor efterspørgsel efter selskabets vacciner.

Investeringsselskabet Potagua (- 1,2 pct.) var aktuelle med årsregnskabet for 2003. Regnskabet vidnede om et underskud før skat på 2,4 mia. kr. mod 1,5 mia. kr. i 2002. Underskuddet skyldes hovedsaglig tab i forbindelse med selskabets aktiepost i FLS Industries (uændret), hvor Potagua er hovedaktionær. El-selskabet Nesa (+ 0,3 pct.), som efter planen skal overtages af jyske Elsam, fik i 2003 et overskud efter skat på 293 mio. kr. Det er 33 mio. kr. lavere end i 2002, som dog var præget positivt af engangsindtægter fra salget af NESA Kabel-tv.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen