Berlingske Business

Stort set ingen forskel på kontorprogrammer

Et stort forsøg i det offentlige ligestiller stort set den gratis kontorpakke Open Office med Microsoft Office.

Der er stort set ingen forskel.

Alternativer til Microsofts kontorprogrampakke Office fungerer lige så godt, og dermed er der frit slag for at vælge, hvad man ønsker, når det offentlige skifter IT ud.

Det fastslår en 54 sider stor rapport oven på et halvt års forsøg med at bruge den alternative og gratis kontorpakke Open Office i en række offentlige institutioner.

2.100 ansatte i psykiatrien i Århus Amt har sammen med mindre institutioner som Aalborg Handelsskole, Forbrugerstyrelsen og Næstved Kommune afprøvet, om den såkaldte open source-software kunne træde i stedet for de kendte Microsoft-programmer.

Og det kan den - oven i købet med en lille besparelse på de licenser, som man betaler, når man køber Microsoft-programmer. Parallelt med forsøgene skiftede Justitsministeriet og Civilretsdirektoratet til den nyeste udgave af Microsofts Office-pakke for at sammenligne læreprocessen ved en sådan udskiftning. Det koster Justitsministeriet 1.671 kroner pr. bruger om året i licens for Microsoft Office.

»Licensudgiften udgør kun tre-fire procent af de samlede udgifter. Man opnår en besparelse ved at skifte til Open Office, men det redder ikke statsbudgettet,« som vicedirektør Mikkel Hemmingsen i Videnskabsministeriet siger.

Rapporten, der er udarbejdet af Devoteam Fischer og Lorenz, slår fast, at man ikke vinder noget forretningsmæssigt ved at opgradere til hverken den ene eller den anden pakke. Arbejdet bliver ikke mere effektivt af den grund.

I Forbrugerstyrelsen har komplicerede regneark i Microsoft Excel-format drillet, når de er hentet ind i Open Offices regnearksprogram. Samtidig har der generelt været nogle problemer, fordi mange fagsystemer ikke er strikket sammen, så de kan »tale« med Open Office.

Et forsøg i Roskilde Kommune med at skifte også Microsoft Windows ud med Linux som styresystem i computeren måtte således opgives, da den største kommunale IT-leverandør, KMD, ikke kunne sikre, at KMDs systemer ville fungere over for Linux og Open Office.

Midt i januar skal Folketinget behandle et radikalt forslag om, at al IT i det offentlige skal anvende åbne standarder - altså dokumentformater, som ikke favoriserer en enkelt IT-producent. Dansk Folkeparti har på forhånd tilkendegivet, at man er meget enig i tankegangen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen