Berlingske Business

Stormløb på investormøder hos Danske Invest

Danskernes nye folkesport hedder investeringer, opsparing og investeringsforeninger. Danske Invest og BG Invest trak i den forløbe uge 4.500 private til investormøde.

Danske småsparere er for forsigtige og køber alt for få aktier, når de gemmer penge til fremtiden.

Når danskerne sparer 100 kr. op i en investeringsforening, sættes kun otte kr. i aktier. Resten placeres i obligationer eller lignende. Svenskerne derimod sætter 42 kr. af hver 100-lap i aktier, og i Norge er andelen oppe på 22 kroner.

Den lave danske interesse for aktier betyder, at mange herhjemme går glip af store mulige gevinster og får et alt for usselt afkast på opsparing og pension.

Sådan var budskabet fra Carsten Koch, administrerende direktør i Danske Invest, da han tirsdag aften talte til 1.500 private investorer ved et medlemsmøde i Falconer Center på Frederiksberg.

Interessen for at deltage i møder som disse overgår i år alt, hvad der før er set. Faktisk fyldte Danske Invest og BG Invest Falconer Center til sidste stolesæde - hele tre dage i træk. Ikke færre end 4.500 private småsparere mødte frem for at høre nyt om, hvor de skal placere deres penge, og hvordan afkastet udviklede sig sidste år.

Carsten Koch lagde vægt på, at danskerne bør interessere sig mere for aktier:

»Afkastet på aktier slår alt andet på lang sigt. Så danskerne kan lære noget af svenskere og nordmænd. Lige nu, hvor renten er meget lav, skal man heller ikke ligge alt for tæt pakket i obligationer. De vil falde i kurs, hvis renten stiger. Det vil ske, når der kommer mere fart på verdensøkonomien,« sagde Carsten Koch.

Han pegede samtidig på, at aktier historisk set har imponeret med afkast. Satte man eksempelvis ti dollar i aktier i år 1800, ville de i dag være steget til en værdi på 100 millioner dollar.

I samme periode er prisen på eksempelvis en sæk kartofler eller andre dagligvarer »kun« steget fra ti til 100 dollar, og både guld, obligationer, ejendomme med videre har givet mindre i afkast end aktier.

Frygt for aktienedtur
Mange frygter, at de kommer for sent med på vognen - altså køber aktierne på toppen. Men selv hvis man hopper ind i aktier på de værst tænkelige tidspunkter, vil afkastet slå obligationer på lang sigt, fremhæver Carsten Koch.

»Selv hvis man købte aktier på toppen, da kurserne var højst inden for de sidste 100 år, så ville man alligevel efter ti år have fået et bedre afkast end med obligationer. Efter 20 år ville man have fået dobbelt så meget i afkast, og efter 30 år det femdobbelte. Aktier svinger mere end obligationer, og jeg kan ikke garantere større afkast efter ét, to eller tre år. Men kommer man ud på fem eller syv års sigt, er sandsynligheden for, at aktierne klarer sig bedre end obligationer, meget stor.«

Trods disse historiske kendsgeringer har danskerne placeret hovedparten af deres private formuer i obligationer, og derfor opfordrede Carsten Koch alle til at trimme deres porteføljer og overveje, om opsparingen er placeret rigtigt. Det er dog ikke hele formuen, der skal ind i aktier. Carsten Koch rådede også til spredning, alt efter hvor stor en risiko man vil løbe, og hvilken tidshorisont man sparer op over.

Forældet tankegang
Danske Invest-direktøren sagde også, at det for ikke ret mange år siden var en udbredt opfattelse, at man skulle sprede sine opsparing over hele verden.

»Den tankegang er passé. Aktiemarkederne over hele kloden er blevet globaliseret og har i dag en meget ensartet udvikling. Så man kan ikke længere sprede sin risiko ved at ligge i forskellige regioner. Så skal man hellere sprede sig på både aktier og obligationer.«

Carsten Koch pegede dog også på, at amerikanske aktier for tiden er lige lovligt dyre. I stedet anbefalede han aktier fra Sydøstasien eller måske Japan, der skulle være på vej ud af mere end ti års økonomisk dødvande.

75-årig må vente ti år
Efter Carstens Kochs indlæg var der stor spørgelyst, og her ville en investor gerne vide, hvorfor han i november 2000 var blevet rådet til at sælge sine afdelinger med obligationer og i stedet købe afdelingen »Classic«, som siden har klaret sig meget dårligt.

»Jeg var 72 år, da jeg fik det råd i Danske Bank. Nu er jeg 75 år, og mens aktierne er steget væsentligt, er afdelingen Classic faldet til kurs 66,« sagde tilhøreren.

Carsten Koch rådede dog til tålmodighed.

»Classic har ikke klaret sig specielt godt. Men den er på vej op nu. Jeg synes, du skal vente med at sælge, så skal du nok få et godt afkast,« sagde Carsten Koch.

»Okay, så venter jeg ti år mere,« lød det fra den ældre herre, mens forsamlingen morede sig.

Andre spurgte om, hvorfor 17 af de 33 afdelinger fra Danske Invest klarer sig dårligere end det indeks, de følger, mens kun ni ligger over.

Her svarede Carsten Koch, at det er en misforståelse, at afdelinger skal slå indekset. Det kan de ikke, eftersom de også skal dække omkostninger til handel, EDB, løn, markedsføring og så videre.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen