Berlingske Business

Stordrift af øfærger kan spare millioner

Der er millioner at spare, hvis de trængte økommuner samler færgedriften til 27 danske småøer i et fælles sekretariat.

Færre afgange, dyrere billetter og underskud i millionklassen. Det står sløjt til med mange mindre færgeruter, efter at kommunerne for få år siden overtog driften. Statens tilskud dækker langt fra driftsomkostningerne, men der vil være millioner at spare for kommunerne, hvis færgedriften til 27 danske småøer blev samlet under én hat.

Det siger Søren Adsersen, formand for Sammenslutningen Småøernes Færgeselskaber.

- Alene på de syv millioner liter brændstof, færgerne bruger tilsammen, har vores undersøgelse vist, at der kan spares et par millioner kroner ud over de rabatter, færgeselskaberne får i dag, siger Søren Adsersen.

Et fælles driftssekretariat for småfærgerne kan bane vejen for endnu større besparelser på andre områder.

- Der er et stort potentiale i besparelser på eksempelvis forsikringer, redningsudstyr og reservedele. Billetsystemer er et andet område. Mange færgerier køber sig til noget dyrt udstyr, og systemet er forskelligt fra rederi til rederi. Der er helt klart et potentiale, siger Søren Adsersen, der vil præsentere forslaget om fælles drift over for borgmestrene fra økommuner med færgedrift og repræsentanter for Indenrigs- og Socialministeriet. Det sker på et temamøde i november hos Småøernes Færgeselskab.

- Vi forestiller os, at et fælles driftssekretariat skal bemandes med en leder og en sekretær. Udgifterne til sekretariatet bør betales af staten, der på den måde kan støtte alle kommuner med øfærger over én kam, siger Søren Adsersen.

Dårligere service og dyrere billetter bekymrer Sammenslutningen af Danske Småøer.

- Det bider sig selv i halen. Færre afgange giver dårligere service til øboerne, og de høje priser tærer på tilstrømningen af turister, som øerne er helt og aldeles afhængige af, siger Henry Larsen, formand for øsammenslutningen og bosiddende på Sejerø. På Sejerøfærgen steg billetprisen sidste år med 20 procent på én gang, og der blev skåret ned på antallet af afgange.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen