Berlingske Business

Storcentre vinder markedsandele

Storcentre vinder markedsandele - 1
Kommunalreformen kan blive et startskud til flere centerdannelser rundt omkring i landet, men de bliver dog næppe af Fields tilsnit.<br>Foto: Bax Lindhardt <p><br>

En stadig stigende del af omsætningen i dansk detailhandel vil blive lagt i storcentrene. Kommunalreformen kan blive startskud til nye centerprojekter. I flere nye projekter forsøger man at placere butikscentre i sammenhæng med eksisterende bykerner.

Åbningen af Nordeuropas største butikscenter, Fields i Ørestaden, bliver kun et enkelt skridt i en fortsat udvikling. Storcentre vil de kommende år erobre langt større markedsandele af den danske detailhandel, vurderer flere eksperter.

»Butikscentrenes markedsandel ligger i dag på omkring 20 procent af den samlede detailhandel. Det er væsentligt mindre end i Norge og Sverige, så ud fra den betragtning er der et stort potentiale for butikscentre,« siger direktør Per Nyborg fra konsulentvirksomheden Institut for Centerplanlægning, som har både kommuner og storcentre i kundekredsen.

Efter hans vurdering kan den kommende kommunalreform blive et startskud til, at spaderne sættes i jorden flere steder i landet.

»De provinsbyer, som har over 20.000 indbyggere og endnu ikke har et storcenter, er oplagte potentialer,« siger Per Nyborg.

Nye bycentre
Dansk detailhandel gennemgår i disse år en stadig stigende koncentration. Både danske og udenlandske kædebutikker buldrer frem, mens en række af de små, selvstændige butikker presses til lukning. Fremgangen for storcentrene er udtryk for koncentration, og koncentrationen virker samtidig som en motor for centrene.

Det er i den sammenhæng, Per Nyborg ser de kommende kommunesammenlægninger som en mulig katalysator for udviklingen af nye storcentre. I de nye storkommuner bliver der nye bycentre. Ikke alene kommunalt, men også handelsmæssigt.

Center i midten
Konsulent Berit Stokholm Christiansen fra Retail Institute Scandinavia er enig med Per Nyborg.

En analyse, som Retail Institute udgav i januar, peger på, at de seneste tyve års udvikling i dansk detailhandel har været en styrkelse af 30 superbyer, mens butikkerne i de mindre byer er bukket under i stort tal. En fortsat styrkelse af butikscentrene vil være en del af denne udvikling de kommende år.

I et vist omfang vil det også være bymidten i de byer, som huser storcentrene, som må bøde for storcentrenes succes, men i stigende omfang er de kommunale beslutningstagere ved at blive opmærksomme på problemerne. Derfor ser man flere steder i landet planer om butikscentre, som er placeret som en del af bymidten. Slotsarkaderne i Hillerød er et eksempel på et succesfuldt butikscenter, der ikke er placeret som en satelit uden for byen, og det samme er det nye Bruuns Galleri, der ligger i direkte forlængelse af banegården i Århus. I øjeblikket er der i større provinsbyer som Fredericia og Vejle planer om at udvikle butikscentre, som ligger i umiddelbar tilknytning til byernes gågadesystemer.

Bo-områder
At der stigende grad satses på at integrere centrene med de eksisterende bymidter hænger lidt sammen med den forøgede satsning på at genoplive bymidterne som bo-områder, påpeger Per Nyborg.

Udviklingen slår igennem på Vesterbro, hvor mange unge bliver boende, også efter de har fået børn og har færdiggjort deres uddannelse. I flere provinsbyer ser man projekter om eksklusive boliger, typisk med havnebeliggenhed. Den trend giver nye købedygtige kunder til bymidterne.

»Der er ingen tvivl om, at det giver et kundeunderlag og dermed mulighed for at udvikle detailhandlen. I byområderne er det dog afgørende, at man løser problemerne med tilgængeligheden og parkeringsforholdene, så den del er i orden,« siger Per Nyborg.

Der er sket et afgørende skift - ikke mindst blandt lokalpolitikerne, påpeger Berit Stokholm Christiansen.

»Fra kommunal side er der en stigende interesse for, at centerudviklingen skal gå hånd i hånd med udviklingen af den lokale bymidte. For de mellemstore provinsbyer er en aktiv bymidte et af de forhold, som sammen med pasningsmuligheder og kollektiv trafik er afgørende, når man vil have folk til at bosætte sig i byen,« siger hun.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen