Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Stor gave med lille indhold

Flexlånere får endnu et godt år, men næste gang er prisen på penge formentlig sat kraftigt op, fordi dollarens tid som reservevaluta er ved at rinde ud.

STORE GAVER ER ALTID DEJLIGE, og de danske husejere har netop modtaget en sådan i form af ultralave rentesatser på flexlån. Næste års huslejeudgift forbliver på samme lave niveau som i år. Realiteten er, at det er gratis at låne penge. Skattefradrag og inflation fjerner de ca. 3,0 pct. inklusive bidrag, således at kapitalen står til rådighed uden reel udgift. For almindelige husholdninger betyder flexlånene typisk en besparelse på brutto 4.000 kr. pr. måned i forhold til fastrentelån. Besparelsen kan så anvendes til forbrug eller opsparing. Det minder meget om gamles dages anpartscirkus, hvor investorerne skulle huske at spare gevinsten op for at have styrke til at klare modgang.SPØRGSMÅLET ER, hvor længe dette orgie i pengerigelighed kan fortsætte? Hvordan bliver afslutningen? Lavrentepolitikken er mulig på grund af generelt lav inflation i OECD landene og en aggressiv amerikansk pengepolitik.

Globaliseringen medfører nærmest minusinflation på de stadigt flere importerede varer. Samhandelen med Asien skrider derfor i minus. Her sidder USA fast i en uholdbar situation, og EU vil følge om fem til otte år. Konsekvensen er udflytning af arbejdspladser og en endnu mere forskruet tilvækst af indenlandske serviceerhverv - med eller uden statens tilskyndelse. Stigningerne i hjemlige priser er med undtagelse af fødevarepriser alt andet end inflationsløse.

Renten er prisen på penge. Hvis det er gratis at låne, vil alverdens urentable projekter blive sat i værk. Efterspørgslen fra de enorme mængder af penge kan presse priserne op på både almindelige varer og aktiver som huse, naturressourcer, aktier og obligationer. For at redde verden fra en depressionstilstand har myndighederne via rundhåndet kreditekspansion i stedet medvirket til at skabe en boble på ejendoms- og obligationsmarkedet.FORELØBIG GÅR DET JO GODT, så hvorfor skulle det ikke blive ved? Besvarelsen af det vanskelige spørgsmål ligger sandsynligvis i udsigten til, at epoken med dollar som reservevaluta uden alternativer nu er ved at være forbi. Kina - og muligvis andre asiatiske lande - er ved at ændre politik omkring fast kursværdi i forhold til dollar. Resultatet kan blive, at USAs finansiering af handelsunderskuddet på ca. 7,5 mia. kr. pr. dag (!) vil komme i krise.

I givet fald er der udsigt til en turbulens som aldrig set før, og EMS-sammenbruddet i 1992 vil ligne en bagatel. USA råder nemlig ikke over valutareserver af betydning, så løsningen er renteforhøjelse kombineret med samarbejde med EU/Japan om likviditetsudstedelse herfra af euro/yen.FLEXLÅN ER SIKRET ENDNU et nådeår, men det hele forløber på lånt tid. Alt tyder på fred og ingen fare. I USA har Federal Reserve Bank indledt en serie små renteforhøjelser, men det frie marked ignorerer foreløbigt dette signal. Rentegabet mellem EU og USA vokser dog som en første indikation af problemer på USAs obligationsmarked.

Meget tyder på, at 2005 vil kunne blive livligt omkring renter og valuta. Dollarens tid som reservevaluta er ved at rinde ud. Spørgsmålet er, om det bliver en stilfærdig eller voldsom begivenhed. Her kan Kinas valutapolitik komme til at blive den udløsende faktor.

Flexlånere får endnu et godt år, men næste gang er prisen på penge formentlig sat kraftigt op. Uanset dette vil flexlån fortsat kunne give en besparelse før skat. Om det også holder efter skat afhænger af kursudviklingen på de lange obligationer.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen