Berlingske Business
17:42

Stor forskel i afkast på aktie-afdelinger

På fem år kan man enten have tabt 40 procent eller vundet 15 procent, alt efter hvilken afdeling med danske aktier, man har valgt hos investeringsforeningerne.

Det er uhyre vigtigt at se sig godt for, før man sætter sparepenge på højkant i danske investeringsforeninger.

Der er nemlig kæmpe forskel på, hvordan de enkelte afdelinger klarer sig, og hvor store afkast foreningerne skaber til deres medlemmer. Det gælder, selv hvis man sammenligner foreninger, der arbejder inden for samme de områder, eksempelvis danske aktier.

Her er forskellen mellem bedste og dårligste afdeling nærmest enorm, hvis det ses over en femårig eller en endnu længere periode, altså på det lange sigt, som foreningerne helst selv vil måles på.

Dårligste afdeling er Sparinvests afdeling med KFX-aktier, som har påført sine kunder et gigantisk tab på 40 procent siden efteråret 1997.

Det er markant dårligere end Københavns Fondsbørs' totalindeks, der i samme periode »kun« er faldet med 10 procent, og det er flere længder ringere end Alfred Bergs afdeling med danske aktier, som hedder »Danmark.« Den har givet et positivt afkast på tæt ved 15 procent over de sidste fem år.

Også hvis man ser på syv år eller 10 års sigt, har afdelingen med danske aktier fra Sparinvest været en yderst ringe investering. Over ti år er afdelingen nok steget med 43 procent. Men Lån & Spar Rationel Invest har i en tilsvarende afdeling leveret et afkast på flotte 185 pct. i samme periode. Og uanset hvad der sammenlignes med og hvilken periode, der vælges, skraber Sparinvest bunden.

Strategi-skift

»Årsagen er,« siger porteføljemanager Thomas Bjørn Jensen fra Sparinvest, »at afdelingen for nogle år siden skiftede strategi. Det var først en afdeling med small cap aktier, men nu har vi lagt den om til at følge KFX-indekset, og i den forbindelse er de historiske afkast ikke blevet nulstillet.«

Thomas Bjørn Jensen tilføjer, at afdelingen inden for de senere år har fulgt KFX-indekset ret tæt.

Men det ændrer ikke ved, at småsparere, som satte penge i denne afdeling for fem, syv eller ti år siden i dag er gået glip af en gigantisk gevinst, som de kunne have fået, hvis de i stedet havde købt Danske Invest Danmark, Carnegie Danske Aktier, Nordea Invest Danmark eller andre afdelinger hos konkurenterne.

Nu er de dårlige afkast hos Sparinvest eller andre foreninger historiske tal, som ikke nødvendigvis fortsætter i fremtiden.

Men det er alligevel påfaldende, at visse afdelinger systematisk over tid gør det dårligere end andre.

les@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen