Berlingske Business
17:16

Stor erhvervsglæde over forskningsfond

De store organisationer i dansk erhvervsliv bifalder den pengestrøm, der vil strømme til virksomhederne fra den nye forskningsfond. Men Dansk Industri beklager, at fonden vedtages med et snævert flertal.

Der er stort set opbakning i alle erhvervsorganisationer til den forsknings- og innovationsfond på mindst 16 mia. kroner, som regeringen fremlægger for at styrke dansk højteknologi. Især fra de erhvervsorganisationer, der bliver direkte berørt af fondens tilskud er der - ikke overraskende - glæde.

»Det er dejligt, at det lykkedes at skabe sikkerhed for en langsigtet, stabil løsning. Jeg er overbevist om, at dette tiltag vil føre til arbejdspladser og vækst,« siger Ole Krog, direktør i Dansk Industri.

Hvordan vil man se denne fond få indflydelse i erhvervslivet?

»Man vil kunne se det i både store og mindre virksomheder, hvor der nu vil kunne ske forskning, der fører til nye forretningsområder og produkter,« siger Ole Krog.

Han beklager dog, at fonden vedtages med et snævert flertal med Dansk Folkeparti, men han frygter ikke, at bevillingerne til fonden, der skal hentes fra løbende frasalg af blandt andet statslige virksomheder, vil komme i fare ved et eventuelt regeringsskift.

»Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig,« siger han.

Hos Telekommunikationsindustrien, der repræsenterer telebranchens aktører i Danmark, siger direktør Ib Tolstrup:

»Det er meget positivt, at man på denne måde sætter fokus på højteknologien. Og det er meget vigtigt, at man vælger at satse langsigtet. For det vigtigste er stabilitet i støtten til forskning, da sådanne projekter kan løbe over flere år,« siger Ib Tolstrup.

Hos Handel, Transport og Serviceerhvervene advarer adm. direktør Lars Krobæk imod at tro, at forskning alene giver arbejdspladser og vækst.

»Realiteten er nemlig, at hovedparten af al innovation skabes i virksomhederne på baggrund af tilpasninger til kundernes behov. Kun meget lidt innovation er alene forskningsbaseret,« siger han.

»Så forskningsmidlerne skal ikke bruges til isolerede forskningsprojekter, men til forskning i virksomhederne,« siger Lars Krobæk.

Dansk Handel og Services udviklingsdirektør Per Gotfredsen er ikke overvældet. Han advarer imod, at udviklingen af ny dansk højteknologi i stedet for arbejdspladser vil føre til frasalg.

»Vi så det med Giga (som NKT solgte til amerikanske Intel i 2000 for 10 mia. kroner, red.). Her førte det frasalg ikke til mange danske arbejdspladser, og jeg frygter, at man udvikler teknologi, der vil blive solgt,« siger han.

Men kan penge fra sådanne frasalg ikke føre til nye investeringer og arbejdspladser?

»Jo, men ikke på lang sigt. Så jeg håber, at andre forskningspenge nu rettes mod andre erhverv, der skaber vækst,« siger Per Gotfredsen.

IT-Brancheforeningen mener, at den nye forskningsfond kridter en spændende bane op for højteknologisk vækst i Danmark.

»Initiativet er helt igennem rigtigt. Danmark skal leve af højteknologi, og der skal satses nu,« siger direktør Jakob Lyngsø.

Han kan godt være ked af, at renten ikke er højere.

»Men afkastet af to mia. kroner - voksende til 16 mia. kr. over otte år - vil være et godt løft til dansk højteknologi,« siger Jakob Lyngsø.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen