Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Stillingskrig om EUs satellitter

Trods ekspertundersøgelser for flere hundrede millioner kroner er Den Europæiske Union stadig ikke parat til at godkende det højtflyvende satellitprojekt Galileo, der er tænkt som Europas svar på USAs globale navigationssystem GPS. Et blokerende mindretal af medlemslande - herunder Danmark - tvivler fortsat på den private deltagelse og er i det hele taget skeptisk over for finansieringen af EUs største investering til dato.

Baggrund

BRUXELLES

For regeringerne i de europæiske hovedstæder er udfordringen nærmest overvældende, men det er prisen sådan set også.

Således er der allerede på forhånd stillet en regning på astronomiske 25 milliarder kroner i udsigt til udvikling og opsendelse af de 30 europæiske satellitter, der sammen med en stribe kontrolstationer på landjorden skal udgøre Den Europæiske Unions hidtil mest højteknologiske eventyr.

Dertil kommer så de løbende udgifter til det avancerede projekt, der er opkaldt efter en af vor tids største naturfilosoffer og astronomer og fra en kommende placering i omkring 23.000 kilometers højde skal guide alt fra fly til færger.

Navnet på EUs satellitnavigationssystem er Galileo, og det er tænkt som en endog meget stærk konkurrent til amerikanske GPS - Global Position System - der ellers er ganske godt og ganske gratis. Gennem det seneste årti har GPS-systemet sendt elektroniske signaler nærmest uafbrudt, der har gjort det muligt at fastsætte tid og sted og hastighed med en nærmest ekstrem nøjagtighed over alt på Jorden.

Set fra Europa lider GSM imidlertid under den store svaghed, at det er styret fuldstændig af militæret i USA og dermed af den amerikanske regering og den til enhver tid siddende præsident.

I kredsløb 2008

Ifølge de højtflyvende planer skal de europæiske satellitter senest sendes i kredsløb i 2008, og derfor haster det efterhånden med en politisk beslutning.

Trods massevis af ekspertundersøgelser og konsulentrapporter for flere hundrede millioner kroner har Den Europæiske Union nemlig aldrig endelig godkendt ambitionerne om at udvidde samarbejdet til også at omfatte rummet.

Så sent som i fjor blev der afsat 100 millioner euro - hvilket svarer til 744 millioner danske kroner - blot til at arbejde videre med projektet, hvor også Det Europæiske Rum Agentur deltager. Det selv om et blokerende mindretal af medlemslande - herunder Danmark - forsat tvivler på forudsætningerne om privat deltagelse og i det hele taget er skeptisk over for finansieringen af EUs største investering til dato.

Halvdelen privat

I en uafhængig analyse fra det internationale revisionsfirma Pricewaterhouse blev for eksmepl for nylig slået fast, at Galileos virkeliggørelse næppe kan baseres på private virksomheders interesse og kapital, der ellers skal stå for omtrent halvdelen.

Hvilket dog ikke forandrede de politiske fronter i Bruxelles faretruende, hvor projektets store bannerførere Frankrig, Spanien og Italien - ud over EU-Kommissionen - fastholdt deres støtte og begejstring. Mens Tyskland sammen med Storbritannien, Holland og som sagt Danmark tvivlede videre.

Det amerikanske GPS blev oprindeligt udviklet til det amerikanske militær og først senere gjort tilgængeligt for offentligheden.

Selv om Galileos i hvert fald på tegnebordet udelukkende er et civilt program, udspringer tanken om et europæisk system af stigende irritation over den militære afhængighed af USA og frygten for at halte yderligere bagefter på den teknologiske front.

Snebold

Således har der været eksempler på, at de amerikanske myndigheder har »jammet« det civile signal under militære aktioner - og det ligger da også et eller andet sted i kortene, at europæisk militær om nødvendigt hurtigt ville kunne kobles på Galileo engang i fremtiden.

Alligevel skal det europæiske satellitprogram efter planen stadig styres som et slags partnerskab mellem det offentlige og private, og det kan ifølge EU-Kommissionens beregninger skabe intet mindre end 140.000 jobs i Europa. Hvis altså de europæiske lande tør tage skridtet ud i universet.

Foreløbig skal EUs transportministre i næste måned mødes om sagen, der også risikerer at blive taget op af deres stats- og regeringschefer på et topmøde i Barcelona i midten af marts.

Som det forklares i Bruxelles, så er Galilio en snebold, som det bliver svært at få stoppet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen