Berlingske Business

Statens arvesølv skal finansiere ny forskningsfond

Statens arvesølv skal finansiere ny forskningsfond - 1

Regeringen skal de kommende otte år finde 16 milliarder kroner, som i et nyt forlig er lovet væk til forskning inden for IT, nano- og bioteknologi. Pengene skulle oprindeligt hentes i sidste års Nordsøaftale, men den gik ikke. Nu satser man i stedet på overskuddet fra salg af statslige aktiver.

Det bliver statslige aktiver som TV 2, DONG, Post Danmark og Statens Bilinspektion, der skal veksles til gode danske kroner, når regeringen over otte år skal finde de 16 milliarder kroner, som den i går lovede at skyde i en ny forskningsfond.

Oprindeligt havde regeringen en drøm om, at det var indtægterne fra sidste års Nordsøaftale, der skulle finansiere den nye satsning på forskning inden for IT, nano- og bioteknologi.

»Nordsøolien - fremtidens brændsel,« stod der skrevet i økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen noter til præsentationstalen, men sådan skulle det ikke gå.

De Radikale stillede sig i vejen, og »Nordsøfonden« er blevet til det mere neutrale »Fonden for Højteknologisk Udvikling«.

»Der ville have været en smuk symbolik, men en aftale er en aftale,« sagde en tydeligt skuffet Bendt Bendtsen, der nu må sætte hele Nordsøoverskuddet i Nationalbanken.

I stedet for et bredt forlig og penge på hånden står regeringen med en aftale med Dansk Folkeparti, et løfte om at skaffe 16 milliarder kroner, en endnu ikke konkretiseret finansiering og en skuffet opposition.

»Renterne på statsgælden forsvinder jo ikke ved at skabe en fond, og det er vigtigt for Danmark, at vi skaber et større råderum i fremtiden. Vi ville meget hellere have fundet pengene til forskning ud af den løbende drift. Men det skulle åbenbart være nemme penge,« siger Margrethe Vestager (R), der spændte ben for drømmen om en decideret Nordsøfond.

»Og det må være svært for finansminister Thor Pedersen, der hele tiden har sagt, at sådan nogle engangsindtægter skulle gå til gældsafdragelse, nu må sætte statens arvesølv på auktion,« siger Vestager.

Låner af kapitalen
Alligevel var det en piberygende og munter Bendt Bendtsen - flankeret af Thor Pedersen og videnskabsminister Helge Sander - der i går præsenterede forliget om den ny forskningsfond for den danske presse.

»Vi har lovet at finde pengene, og det gør vi. Det er ikke sikkert, det bliver to milliarder hvert år, men om otte år har vi minimum fundet de 16 milliarder,« sagde Thor Pedersen.

Pengene skal sættes ind på en bankbog, og en fond skal uddele renterne til forskningsprojekter inden for først og fremmest IT, nano- og bioteknologi. Om otte år skulle det gerne betyde 800 millioner kroner årligt til ren forskning, og her i begyndelsen, hvor renteindtægten vil være noget mindre, vil regeringen ydermere åbne for et midlertidigt indhug i selve kapitalen.

Skal kunne bruges
Det skal ikke bare være forskning for forskningens skyld.

Forskningen skal være umiddelbart anvendelig, og derfor får erhvervslivet en ikke ubetydelig rolle i valget af projekter. Som videnskabsminister Helge Sander udtrykte det:

»Vi har længe hørt til i den europæiske top, når det gælder kvaliteten af forskning, men vi hører til i bunden, når det gælder udnyttelsen af forskningsresultater.«

Et endeligt lovforslag om fonden skal vedtages i Folketinget i efteråret 2004, og såvel regering som opposition er åben over for forhandlinger om et bredere forlig. Både de Radikale og Socialdemokraterne er skuffede over, at regeringen ikke har været mere interesserede i at forhandle aftalen på plads med flere partier.

»Vi har jo netop på forskningsområdet været meget åbne over for forlig med regeringen, men de har slet ikke spurgt os,« siger forskningsordfører Lene Jensen (S).

»Men finansieringen er forkert. Man er helt afhængig af salg af de statslige aktiver, og spørgsmålet er, om man presser sig selv til at sælge på et forkert grundlag. Sådan nogle beslutninger skal tages, fordi de er fornuftige, ikke fordi man har presset sig selv ved at love 16 milliarder væk,« siger Lene Jensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen