Berlingske Business

Staten kan reelt vælge alternativ IT

Et af de nye standardsystemer til elektronisk sagsbehandling i det offentlige kan nu arbejde sammen med gratis kontorpakke. Miljøministeriet overvejer at skifte IT-pakke til 2.000 medarbejdere.

Det offentlige får nu reel valgmulighed mellem traditionelle IT-programmer og alternativer som den gratis kontorpakke Open Office, fordi begge vil kunne »snakke« sammen med det elektroniske sags- og dokumentsystem, som man vælger at købe.

I erkendelse af interessen for billigere IT-alternativer vil en af de tre leverandører af nyt sags- og dokumentstyringssystem til det offentlige - en alliance af CSC, ScanJour og Rambøll Management - nemlig sikre, at systemet arbejder gnidningsfrit sammen med Open Office-kontorpakken.

Og dermed har Miljøministeriet pludselig vundet mere tid til at afgøre, om 2.000 medarbejdere i Miljøministeriet som den første store, offentlige myndighed efter en omfattende afprøvning skal skifte deres Microsoft-kontorpakke ud med et gratis alternativ.

»Vi var presset, fordi vi skal indføre et nyt sags- og dokumentstyringssystem og derfor inden 1. december skulle beslutte os. Men nu har leverandøren bestemt, at uanset hvad vi vælger, laver de en integration til den gratis Open Office-kontorpakke.

Derfor har vi fået mere tid og træffer først beslutningen i januar,« siger direktør Henrik Studsgaard fra Center for Koncernforvaltning under Miljøministeriet.

Sparer fire millioner
Miljøministeriets nuværende kontorpakke, Microsoft Office 97, vil ikke kunne fungere sammen med det nye offentlige IT-system, hvor ministeriet selv er et af lokomotiverne. Enten skulle den nyeste Microsoft XP Office i stedet på alle computere, eller også skulle anledningen bruges til at skifte til Open Office, der er gratis. Open Office vil kunne spare Miljøministeriet for ca. fire mio. kr. i licensomkostninger over en 3-årig periode til de administrative institutioner.

Mellem 75 og 100 medarbejdere fra alle grene af Miljøministeriet og dets styrelser har i oktober afprøvet, om Open Office-pakken gjorde det muligt for dem at udføre præcis samme arbejde, som de ellers anvender Microsoft Office-pakken til. Det er besluttet, at ministeriet skal vælge Open Office, hvis pilotprojektet i september og oktober ikke afslører væsentlige problemer med at indføre Open Office.

»Den test er gennemført som planlagt, og resultaterne er nu ved at blive sammenstillet,« siger Henrik Studsgaard, som selv har været blandt testbrugerne. En af de ting, der skal stilles skarpt på, er dokumentformater, altså om dokumenter kan læses uden besvær, uanset om de kommer fra Microsoft- eller Open Office-verdenen. Navnlig i forskerverdenen arbejdes der med mere komplicerede dokumenter.

Prøvet i praksis
Flere tusinde offentligt ansatte i hele Danmark har siden foråret forsøgt af afklare, hvor besværligt det er at skifte Microsoft-programmer ud, hvad det koster, og om det giver sidegevinster i dagligdagen som f.eks. hurtigere sagsbehandling eller færre fejl i arbejdsgangen. Andre myndigheder har i mellemtiden samlet erfaringer sammen med at indføre en nyere Microsoft-udgave af kendte programmer.

Evalueringen har været mere omfattende end forventet, men Videnskabsministeriet, som koordinerer arbejdet, ventes snart at kunne offentliggøre resultaterne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen