Berlingske Business

»Staten burde betale«

De »små« arbejdsgivere i Dansk Frisørmesterforening og Gartneribrugets Arbejdsgiverforening er hårdt belastet af udgifterne til barsel. De ønsker en solidarisk finansiering.

De små arbejdsgivere med mange kvindelige medarbejdere, betaler prisen for Dansk Arbejdsgiverforenings modstand overfor en solidarisk finansiering af barselsorloven.

Og det gør ondt blandt arbejdsgiverne indenfor bl.a gartnerifaget og frisørfaget.

»Cirka 70 procent af vores ansatte er kvinder. Vi har ingen barselsfond i vores overenskomst, og vi mener heller ikke, at det er løsningen, for mandefagene skal være med til at betale,« siger Aksel Stenvang, der er formand for Gartneribrugets Arbejdsgiverforening.

Han er ærgerlig over, at det kun er arbejdsgivere med mange kvinder ansat, som interesserer sig for en central barselsfond.

Han mener, at de danske arbejdsgivere og politikere burde kigge nærmere på, hvordan man finansierer barselsorloven i de andre nordiske lande.

Frem for alt Norge, hvor barsel finansieres gennem skatterne.

»Jeg mener slet ikke, at det er arbejdsgiverne, der bør betale for barselsorloven, men staten. Det kommer jo hele samfundet til gode, at der fødes børn,« siger Aksel Stenvang.

Egen barselsfond
Blandt frisørerne udgør barselsorlov en endnu større byrde.

»Mellem 90 og 95 procent af vores ansatte er kvinder, og over 90 procent af dem er i den fødedygtige alder. Det er klart, at vi går ind for, at man deler omkostningerne solidarisk mellem alle arbejdsgivere,« siger John Petersen, direktør i Danmarks Frisørmesterforening.

Han erkender, at det er svært at vinde gehør for synspunktet i Dansk Arbejdsgiverforening.

Derfor har Frisørmesterforeningen lavet deres egen barselsfond. Men det er kun 30 procent af frisørmestrene, der er med, fordi den er forholdsvis dyr.

»Som lille branche med mange kvindelige medarbejdere er vi meget påvirket af udgifterne til barsel. Hvís arbejdsmarkedets parter ikke selv kan finde en løsning, går vi ind for, at der bliver lovgivet om en barselsfond,« siger John Petersen.

Afviser splittelse
Dansk Arbejdsgiverforening ser ikke noget behov for en central barselsfond.

Adm. direktør Jørn Neergaard Larsen, mener at det er noget arbejdsmarkedets parter må forhandle sig frem til indenfor de enkelte overenskomstområder.

»Jeg mener ikke, at der er nogen splittelse mellem kvinde -og mandetunge fag på arbejdsgiversiden. Det har ikke været styrende for hvem, der allerede har etableret en udligningsordning,« siger Jørn Neergaard Larsen med henvisning til den barselsfond, der eksisterer på DI/CO-industri-området.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen