Berlingske Business

Staten åbner for salg af Københavns Lufthavne

Staten åbner for salg af Københavns Lufthavne - 1
Foto: Linda Henriksen

EU tvinger staten til at løsne sit greb om Københavns Lufthavne. I sin yderste konsekvens kan det føre til salg af aktier for 2,3 mia. kr.

Den danske stat vil ophæve grænserne for, hvor meget en enkelt aktionær må eje af børsnoterede Københavns Lufthavne A/S. Staten ejer i dag 33,8 procent af selskabets aktier, en aktiepost, som med dagens kursværdi er 2,3 mia. kr. værd.

Finansministeriet, som ejer aktierne på statens vegne, vil ved selskabets generalforsamling 22. april foreslå den såkaldte ejerbegrænsning i selskabets vedtægter ophævet. Ejerbegrænsningen, som blev indført i 1990 forhindrer alle andre aktionærer end staten i at eje mere end ti procent.

»En ophævelse af ejerbegrænsningen betyder reelt, at der er frit slag om lufthavnen,« siger underdirektør Flemming Petersen, Københavns Lufthavne.

Et farvel til ejerbegrænsningen vil mindst betyde, at aktionærerne får mulighed for at købe sig til indflydelse i selskabet ved at indsætte bestyrelsesmedlemmer.

Potentialet er, at staten i yderste konsekvens åbner for salg af aktierne i lufthavnen. Og set fra et aktionær-synspunkt er det ifølge Brian Børsting, luftfartsananlytiker i hos Jyske Bank, en langsigtet positiv faktor.

»Det er meget vanskeligt at give et bud på kurspotentialet i udspillet. Det kommer helt an på den politiske proces. Men der er ingen tvivl om, at det er positivt for aktionærerne i Københavns Lufthavne,« siger Brian Børsting.

Og det kræver ikke nødvendigvis, at staten sælger ud. En ophævelse af ejerbegrænsningen giver også mulighed for at andre investorer kan købe sig til bestemmende aktieposter, selv om staten ikke sælger ud.

»Det kunne være interessant for nogle investorer at hente eksempelvis 50 eller 51 procent i selskabet. Om ikke andet vil det medføre, at den nye sorinvestor ville kunne sætte stort set hele bestyrelsen ind, bestemme udbyttets størrelse og andre ting på præcis samme måde, som det sker i andre danske virksomheder,« siger Flemming Petersen, Københavns Lufthavne.

Underdirektøren påpeger, at hvis staten vælger at beholde aktierne, har den mulighed for blokerende indflydelse i forbindelse med eksempelvis vedtægtsændringer.

Inden ejerbegrænsningen ophæves, kræver det en godkendelse fra Folketinget. Alternativet til en folketingsgodkendelse er, at Danmark får fingrene i klemme i EU-retten.

Flere andre europæiske stater har haft nemlig haft ejerbegrænsninger i forbindelse med lufthavne eller andre selskaber, der er den del af infrastrukturen.

Da den engelske stat oprettede BAA, selskabet, som driver bl.a. Heathrow og andre lufthavne, indsatte staten en klausul i vedtægterne om, at ingen andre end den engelske stat måtte eje mere end 15 procent.

Man ønskede ikke, at lufthavnene skulle overtages af det nationale luftfartsselskab, British Airways, som ville kunne bruge ejerskabet af lufthavnene til at holde andre selskaber ude. Det var med forbillede i BAA, at den danske stat i 1990 lavede den samme begrænsning.

Problemet med denne type bestemmelser er, at de er i strid med EUs regler om kapitalens frie bevægelse.

EU Domstolen har erklæret ejerbegrænsninger i vedtægterne for blandt andet om britiske lufthavne samt hollandske og tyske postselskaber for ulovlige og fastslået, at der skal være lige adgang til ejerskab for alle aktionærer.

EU Komissionen indskærpede sidste år, at Danmark skulle afskaffe ejerbegrænsningerne i Københavns Lufthavne, hvis en sag ved domstolen skulle undgåes.

»Staten har ganske givet skelet til EU-domstolens afgørelse fra maj sidste år, hvor den engelske stat blev dømt til at ophæve lignende ejerbegrænsninger i lufthavnen i London. Den danske stat har kunnet se, hvor det har båret hen,« siger Jyske Banks Brian Børsting.

Ifølge Peter Brixen, kontorchef i Finansministeriet, er det ikke besluttet, hvad der skal ske med statens ejerandel.

»Afgørelsen er ene og alene begrundet i, at vi forsøger at rette ind efter EF-domstolens afgørelse og en tilsyneladende ændret retspraksis,« siger Peter Brixen.

Ifølge regeringsgrundlaget, skal engangsindtægter fra salg af statens aktier bruges til at nedbringe statsgælden.

I en situation, hvor staten sælger sine aktier i Københavns Lufthavne, afhænger prisen - og dermed aktionærernes gevinst - helt af de betingelser, som staten måtte vælge at vedhæfte salgsaftalen.

»Man kunne frygte, at staten mod af afgive fuld kontrol laver betingelser, der pålægger køberen store fremtidige investeringer. Sker det, vil det lægge en dæmper på kursen,« siger Brian Børsting.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen