Berlingske Business

Stålvalseværket udløste kursfald hos A.P.Møller

Med A.P.Møller-aktierne og Novo Nordisk som de negative drivkræfter faldt KFX-indekset på en dag, hvor den europæiske udvikling var blandet. GN Store Nord faldt til årets laveste kurs, mens Genmab med stigning på godt fem pct. holdt hånden under KVX-indekset. DFDS sluttede uændret efter torsdagens sene regnskab.

Af

David

Overby

Trods en optimistisk åbning på fredagen måtte KFX-indekset indkassere et fald på 0,6 pct. til 256,6, hvor det toneangivende indeks blandt andet var tynget af negative åbningstendenser på de amerikanske børser. Det var skuffende amerikanske BNP-tal i første kvartal, der slog igennem på de amerikanske børser. Det var ventet, at BNP-væksten ville være seks pct. på årsbasis, men tallet var på skuffende 5,6 pct. Der var også massive fald i det teknologitunge KVX-indeks, men stigning til indekstunge Genmab medvirkede til, at vækstindekset kunne slutte uændret i 393,87.

A.P. Møller-aktierne var blandt de i alt 12 faldende aktier i fredagens KFX-indeks. D/S 1912 faldt 1,8 pct. til kurs 54.000, mens D/S Svendborg faldt 2,1 pct. til kurs 70.500. Kursfaldene skyldtes alvorlige problemer hos Stålvalseværket i Frederiksværk, hvor A.P.Møller-gruppen er hovedaktionær med en ejerandel på 48 pct. af værket.

A.P.Møller-aktierne var dog ikke ene om at sænke KFX-indekset. Medicinalgiganten Novo Nordisk gjorde også sit til at KFX endte i minus. Novo Nordisk-aktien bakkede 1,6 pct. til kurs 253. Baggrunden for kursfaldet var blandt andet usikkerhed omkring betydningen af GlaxoSmithKlines satsning på en ny insulinpille. Den anden medicinalgigant i KFX, Lundbeck, klarede fredagen noget bedre og sluttede en halv pct. oppe i kurs 191.

De største tabere i KFX var dog William Demant og GN Store Nord, der faldt henholdsvis 3,5 og 3,4 pct. GN Store Nord, der endte i kurs 34, fik i går gentaget en køb-anbefaling hos finanshuset WestLB Panmure, der samtidig satte et kursmål på 57 kr.

I KVX-indekset var indekstunge Genmab den helt store drivkraft i indeksstigningen. Baggrunden for stigningen var blandt andet, at de amerikanske sundhedsmyndigheder har godkendt konkurrenten Biogens psoriasispræparat Amevive. Gennem præparatet Hu-Max-CD4 er Genmab også involveret i behandling af psoriasis. Genmab-aktien noterede sig, med et kurshop på 5,1 pct. til kurs 155,5, for dagens største KVX-stigning.

Den overordnede tendes i KVX-indekset var dog negativ og flere aktier i indekset faldt alvorligt tilbage. Thrane & Thrane faldt 5,9 pct. til kurs 96, mens de omblæste selskaber 2M Invest og i-data faldt henholdsvis 5,6 og 5,2 pct.

Liniefartsrederiet DFDS offentliggjorde torsdag efter Fondsbørsens lukning regnskab for første kvartal. Regnskabet vidnede om et underskud på 82 mio. kr., men selskabet fastholder årets forventinger til et overskud før skat på 130 mio. kr. DFDS-aktien endte uændret i kurs 142.

D/S Torm markerede sig også med en fondsbørsmeddelelse efter lukketid torsdag. Sammen med to af selskabets poolpartnere har D/S Torm indgået en aftale med Hyundai Heavy Industries omkring levering af 7 nye produkttankskibe til levering i 2004. D/S Torm-aktien endte under beskeden omsætning uændret i kurs 55.

KFX-kandidaten DSV steg i går med 0,4 pct. til kurs 232. Forventningerne til, at transportselskabet snart indgår i en fusion således, at forretningen i højere grad kan bredes ud over Europa er stadig stigende.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen