Berlingske Business

Sportslig nedtur vejer på regnskab fra Parken

Foldboldklubben FC Københavns skuffende sportslige resultater trækker ned i Parken Sport & Entertainments regnskab for første kvartal. Regnskabet reddes dog i land af Parkens øvrige aktiviteter.

Parken Sport & Entertainments regnskab for første kvartal præges af fodboldklubben FC Københavns sportslige nedtur og manglende kvalifikation til Champions League. Også FCK Håndbolds herrer har en andel i, at indtjeningen fra sportsaktiviteterne blev lavere end ventet.

Til gengæld har Parken, der udover ejerskabet af FCK også bestyrer Danmarks nationale fodboldstadion, fingrene nede i så mange andre aktiviteter, at resultatet før skat i det finansielle første kvartal alligevel steg 15 procent til 16,4 mio. kroner. Det fremgår af en kvartalsmeddelelse til Fondsbørsen.

Blandt andet feriestedet Lalandia, der er beliggende ved Rødby på Lolland og som Parken overtog i januar i år, er med til at redde billedet for adm. direktør Flemming Østergaard.

Succes udenfor banen
FC København blev i august smidt ud af kvalifikationen til Champions League, da holdet tabte 0-5 hjemme til NK Gorica fra Slovenien. I den hjemlige Superliga ligger fodboldklubben i øjeblikket på en femteplads, 16 point efter nummer et, ærkerivalerne fra Brøndby.

Flemming Østergaards succes udenfor banen betyder, at Parken fortsat kan fastholde sine forventninger om et helårsresultat før skat på 40 til 45 mio. kroner.

Forventningerne bliver blandt andet holdt oppe af, at stadionet skal udlejes til showet »Once upon a time,« der afholdes i april næste år i forbindelse med H.C. Andersens 200 års jubilæum. Showet forventes at blive sendt til over en milliard TV-seere jorden rundt.

Parkens hidtidige regnskabsmæssige præstationer fik i kvartalet et skulderklap af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der valgte at øge sin beholding af aktier i Parken. Fonden, der administerer opsparede midler for omkring 1,3 millioner danskere, løftede ejerandelen af Parken til 27,6 procent.

Aktien er steget næsten 30 procent i år.www.parken.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen