Berlingske Business

Sporerne skræmmer

DSB har planer om at drive togdrift i Storbritannien, men det bliver efter alt at dømme ikke nogen udflugt. Det britiske jernbanesystem er i kaos efter årevis med underinvesteringer. Gode intentioner er ikke altid nok til at få tog til tiden.

LONDON

Selv med de bedste intentioner og dansk effektivitet i højeste gear kan DSB komme på en hård prøve, hvis selskabet vinder en stor kontrakt på togdrift i Storbritannien.

De danske statsbaner kommer til at skulle slås med en lang række problemer, der i dag skæmmer den britiske jernbaneindustri og gør synet af en glad togpassagerer til noget, som er nogenlunde så sjældent som sne i april. Kunderne er utilfredse, billetpriserne skyhøje, forsinkelser og alt for overfyldte tog er en del af den plagede dagligdag for de tusindvis af briter, som hver dag skal køre i tog for at komme til og fra arbejde. Dertil kommer frygten for, hvornår den næste ulykke vil ske på grund af de nedslidte spor og dårligt vedligeholdte faciliteter.

Tyve års forsømmelser
Arven efter tyve års privatisering har efterladt et gigantisk roderi og har givet Storbritannien ry for at have en værre jernbane end de fleste lande i den tredje verden kan prale af.

Selv om Labour-regeringen har været ved magten i syv år, har opgaven været så uoverskuelig, at de fleste passagerer ikke mærker nogen forskel i togdriften på trods af milliard-investeringer.

Men der er ikke penge nok til meget andet end nødtørftige reparationer.

Investeringer i nye projekter og en tiltrængt udbygning er blevet kørt ud på et sidespor, mens togpassagererne har fået den bitre besked, at det vil vare adskillige år, inden de kan få en tilfredsstillende service.

Network Rail, der har det overordnede ansvar for togdriften, har selv med et skrabet budget bedt den britiske regering om at pumpe 24 milliarder britiske pund - 264 mia. kr. - i det sorte hul, der er de britiske jernbaner over de kommende fem år. Pengene skal bruges til at reparere og udskifte skinner, og den britiske regering har allerede nu forlangt, at der skal skæres yderligere i det oprindelige budget.

Så galt var det, at den britiske myndighed, der kontrollerer togdriften Strategic Rail Authority (SRA) foreslog, at togselskaberne lagde fem minutter til rejsetiden på de fleste destinationer for at undgå forsinkelser. Heller ikke det hjalp.

Ekstra minutter
Forsinkelserne er en kendsgerning, der næppe kan gemmes væk ved at forlænge køreplanerne med et par ekstra minutter her og der.

I en passagerundersøgelse sidste år af de britiske forbrugermagasin »Which?« var 82 procent af de adspurgte passagerer udsat for forsinkelser på en periode over fem dage. Kun 23 procent var tilfredse med togene. Retfærdigvis er det ikke altid det enkelte togselskabs skyld, at passagererne må stå tilbage på perronen og vente på et tog, er kommer for sent. Hver fjerde ud af ti forsinkelser skyldes fejl i den helt grundlæggende infrastruktur som skinner, signaler, tunneller og stationer. Men de første forsinkelser forrykker den skrøbelige balance i det i forvejen overtrafikerede jernbanenet.

Ind til benet
Et andet problem, der fører til mange forsinkelser, er konkurrencen i den privatiserede sektor. De fleste selskaber som Virgin Trains og Arriva har skåret ind til benet, når det gælder personale for at kunne holde sig konkurrencedygtige. Det betyder, at der er ikke er mange reserver til at tage over, hvis der er mangel på togførere.

Samtidig er lønningerne så lave, at det ofte er et problem at rekruttere nyt personale. I Arrivas tilfælde har problemet tidligere været så slemt, at selskabet har modtaget flere bøder for at være underbemandet og dermed forsinke togdriften.

Kundeklager
Det er heller ikke nogen udpræget økonomisk fidus at være britisk togselskab.

Budgetterne kan for halvdelen af de 25 selskabers vedkommende dårligt hænge sammen uden økonomisk støtte fra regeringen. Indtægterne for billetpriser er ganske vist steget med 26 procent i de seneste år, men i den samme periode er udgifterne til vedligeholdelse svulmet med 164 procent. Til gengæld kan man være sikker på, at kunderne klager uanset hvad. De britiske passagerer er efterhånden så lede og kede af at sidde i overfyldte tog, der ofte ikke kommer frem til tiden, at de har organiseret sig i passagerforeninger. Og fra RSA skal man som togselskab ikke forvente den store medlidenhed over de mange klager. Hvis klagerne og forsinkelserne overskrider en vis margin, falder der bøder til selskaberne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen