Berlingske Business

Spiritusforbrug boomer

Spiritusforbrug boomer - 1
Efter at spiritus blev billigere, 1. oktober er Irmas whiskysalg mere end fordoblet. Også cognac-salget er strøget til tops, mens klassiske akvavit-mærker som Rød Aalborg og Brøndum er røget helt ud af top ti listen over de mest solgte spiritusprodukter. Foto: Bjarke Ørsted

Forbruget af spiritus er steget så voldsomt efter afgiftslettelsen 1. oktober sidste år, at både alkoholeksperter og sundhedspolitikere nu kalder det dybt bekymrende.

Målt i antallet af flasker, som er langet over disken i Dansk Supermarkeds butikker, er salget fordoblet, når fjerde kvartal 2003 sammenlignes med samme periode i 2002. Coop Danmark melder om en fremgang på 50 pct.

»Det kan ikke alene forklares med en lavere grænsehandel. Vi har længe vidst, at pris og tilgængelighed er de to faktorer, som betyder mest for alkoholforbruget. Det bekræftes endnu en gang,« siger forskningslektor Karen Elmeland fra Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Selvom man ikke har eksakte tal på, hvem der drikker mere, er der grund til at være bekymret for de unge, mener hun. Deres forbrug af spiritus er nemlig i forvejen stigende.

»En kultur med spiritus er problematisk i forhold til en ølkultur. Især de unge har langt sværere ved at styre spiritus,« siger Karen Elmeland.

Hun understreger dog, at de aktuelle tal formentlig overdriver problemet. Den internationale erfaring med prisfald på spiritus er, at man får en kraftig stigning i forbruget, så falder det atter og jævner sig på et lidt højere niveau.

De Radikale støttede afgiftslempelsen, men partiets sundhedsordfører, Naser Khader, ser med stor alvor på udviklingen. For ham var afgiftslettelsen en ubehagelig sag, hvor hensynet til statsfinanser og et EU-direktiv skulle holdes op mod de negative virkninger på folkesundheden.

»Vi bruger milliarder hvert år på alkoholrelaterede sygdomme. Derfor havde jeg også hellere set en harmonisering af afgifterne på et højere niveau i hele EU. Jeg vil gerne være med til at se på sagen igen, men det er for tidligt,« siger Naser Khader. Også SFs medlem af sundhedsudvalget, Lene Garsdal, ser med bekymring på udviklingen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).Business side 5

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen