Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

Spam en bombe under mobile data

Hvis man har direkte adgang til mails fra mobiltelefonen, vil det vælte ind med spammails. Det kan øge udgifterne med op til 30 procent, hvis man ikke tager sine forholdsregler.

Danske virksomheder vil i fremtiden ændre deres IT-systemer, så medarbejderne kan få elektronisk adgang til virksomheden gennem mobiltelefoner og avancerede lommecomputere. Det altafgørende salgsargument bliver den gamle kending: Mails.

Ved at brede virksomhedernes IT-installationer ud til også at virke mobilt, venter telebranchen nye indtægter - både for dem selv og for virksomhederne.

Allerede i dag presser de største teleselskaber på, for at få virksomhederne til at skifte over til mobile løsninger.

Men ligger en trojansk hest og lurer, som kan blive hamrende dyr for virksomheden. For når man har adgang til sine mails over mobilnettet, betaler man for data målt i megabyte, der afregnes med op til ti kroner stykket. Dermed bliver det lige pludselig ikke bare irriterende, men også dyrt at modtage spammails på mobilen.

»Spam kan blive et stort problem for det mobile kontor. De kan koste virksomhederne op til 30 procent ekstra, hvis de ikke tager deres forholdsregler,« siger markedschef Steen Høgh fra Sonofon.

60 procent spam
I dag udgør spammails op til 60 procent af samtlige mails, som danskere modtager. Hvad det koster danske virksomheder, vides ikke, men Dansk Industris IT-brancheorganisation, ITEK, har vurderet udgiften til et milliardbeløb i tabt arbejdstid og udgifter til netværkskapacitet.

Data hentet på mobilen afregnes efter datamængde på mobilstandarden GPRS, hvor en megabyte herhjemme koster en tier. Men er erhvervsmanden i udlandet, kan en megabyte koste op til 100 kroner på grund af voldsomme udgifter til såkaldt roaming, altså det at bruge udenlandske mobilnet.

»Vi rådgiver virksomhederne til at tænke spam ind fra starten, når de vælger en mobilløsninger. Der skal være klare politiker for, hvad medarbejderne må hente, og vi anbefaler, at man kun henter headere af mail (overskrifter og afsender, red.),« siger Steen Høgh fra Sonofon.

Høj takst
Martin Thorborg, kendt som stifter af Jubii, arbejder i dag i sit nystiftede firma Spamfighter og medgiver, at problemet kan blive stort for mobile data.

»Hvis vi skal læse mails på mobiltelefonen, stiller det store krav til, at spam bliver sorteret fra. Jeg har hentet mails på min mobiltelefon i udlandet til høj takst, og det har kostet mig flere tusinde kroner at hente spam ned, som jeg intet havde at bruge til,« siger Martin Thorborg.

Steen Høgh fra Sonofon erkender, at Sonofon som teleselskab kan komme under pres for at sortere spam fra, men han mener ikke, det i praksis kan lade sig gøre.

»Det ville betyde, at vi skulle ind og sortere i virksomhedernes mails bag deres sikkerhedssystemer, og der har vi intet at gøre. Vi er kun transportør af data,« siger han.

Hos TDC Mobil betegner Mikkel Vinter, erhvervsmarkedschef, også mobilspam som et alvorligt problem, hvis det kommer til at florere.

»På godt og ondt vil mobiltelefonen afspejle det, man modtager i sin indbakke på det faste net, da mobiltelefonen bliver knyttet direkte til ens mailprogram,« siger Mikkel Vinter.

Han mener derfor, at problemet skal håndteres, ganske som man gør i dag. Spam skal begrænses gennem programmer, filtre og lignende.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen