Berlingske Business
16:19Genmab præsenterer vigtigt kræftstudie på konference i december

Sommerhuse kan også være sparegrise

Priserne er steget med fem procent om året siden 1995.

Der spares op til alderdommen som aldrig før. Og der er mange måder at gøre det på. Den mest oplagte måde er en pensionsordning enten gennem jobbet eller privat. Her kan indbetalingerne nemlig trækkes fra - i bedste fald i topskatten.

Men sommerhuse kan også være med som en alternativ måde at spare op på. Og den oplagte fordel er selvfølgelig, at huset kan nydes, mens det bliver mere værd.

Muligheden er blevet mere aktuel, efter priserne på sommerhuse siden 1995 er steget med fem procent om året efter skat.

Det kan næsten måle sig med afkastet på de bedste af de fastforrentede pensionsordninger, når der er betalt skat ved udbetalingen. Men alle forbeholdene skal tages i betragtning som for eksempel det nævnte skattefradrag på pensionsordningen og omkostningerne ved at have et sommerhus.

Modsat er der muligheden for at udleje et sommerhus, som kan forbedre sommerhusets placering i det store opsparingskapløb.

BRF Kredit har for Ritzau regnet på opsparingen i henholdsvis sommerhuse, pensionsopsparinger, aktier, obligationer, ejerlejligheder og villaer. Starten på kapløbet gik i henholdsvis 1992, 1995 og 1998, mens målstregen er sat til i år.

Aktierne udtrykt som KFX-indekset over de mest omsatte aktier på Københavns Fondsbørs har givet det klart bedste resultat, hvis ræset begyndte i 1992 og 1995 - selv efter kursdykket i 2001. Købte man i 1992 aktier svarende til KFX-indekset, ville de i dag været forrentet med 120 procent og med 100 procent, hvis de blev købt i 1995.

Også pensionsopsparingerne har givet pæne afkast på godt seks procent om året i alle perioderne.

Men afkastet ved at købe et sommerhus har næsten kunnet følge med, og i perioden fra 1995 til i dag har afkastet været en anelse større på et sommerhus.

Sommerhusene har i alle perioderne overhalet de sikre obligationer. Udover glæden ved at eje et fritidshus har afkastet siden 1992 været 60 procent i gennemsnit.

Pinsepakken har på flere måder gjort fritidshuse attraktive som investeringer. Ganske vist er rentefradraget svundet ind fra 46 procent til 33 procent, men gevinsten ved salg er skattefri.

Derimod strammede Pinsepakken beskatningen for pensionsordninger, så det nu kun er muligt at trække 45 procent fra i indbetalingerne til en kapitalpension, mens det fortsat er muligt at trække topskat på op til 59 procent fra i en ratepension.

- Ud fra en simpel økonomisk betragtning skal sommerhuset fortsat stige kraftigt i værdi, før det samlet giver en højere forrentning end pensionsopsparingen, og generelt anbefaler vi ikke et fritidshus som alternativ til en pensionsopsparing - men snarere som et supplement, konkluderer cheføkonom i BRF Kredit Jens Christian Nielsen.

En af jokerne i kapløbet er udlejning, som på den ene side kan forbedre afkastet på sommerhusene, og på den anden side øger omkostningerne til vedligeholdelse og administration. Desuden svinger udlejningsmarkedet og har på det seneste været presset specielt i Vestjylland.

Mens der ikke er den højeste opsparing i landets ca. 200.000 sommerhuse, er det til gengæld en fleksibel opsparing. Huset kan sælges når som helst, mens salg før tid af en pensionsopsparing udløser en skat på 60 procent.

Modsat taler, at ejendomspriserne svinger, så de risikere at være i bund på det tidspunkt, ejeren skal bruge pengene. I den situation kan de såkaldte nedsparingslån, som i princippet blot er en gradvis belåning af husets friværdi, bruges til at frigøre penge.

Det kan også være løsningen, hvis man vælger at betragte sin lejlighed eller sit hus som pensionsopsparingen.

Efter de senere års heftige prisstigninger på fast ejendom kan især ejerlejligheder næsten måle sig med en aktieinvestering.

Afkastet på en ejerlejlighed har været 9,5 procent årligt siden 1995, mens en villa i perioden er steget seks procent årligt i perioden.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen