Berlingske Business
17:16

Solidt plus for danske aktier i 2004

Den enorme vækst i Kina, som har øget transportbehovet af blandt andet råvarer betydeligt, har løftet fragtraterne til rekordniveauer.

Efter afslutning af 2004 med et mindre plus for både KFX-indekset, bestående af de mest omsatte aktier, og totalindekset KAX på sidste handelsdag, kunne man gøre status over endnu et godt dansk aktieår. Den generelle trend med at smallcap-segmentet har overperformet largecap-aktierne fortsatte, endda i mærkbar grad. KFX-indekset steg i 2004 med 17,07 pct. og i de to seneste år er indekset gået 43,40 pct. frem. Udviklingen er internationalt set ganske konkurrencedygtig, men sammenligner man det præsterede afkast med KFMX-indekset, altså de danske aktier uden for KFX, blegner det noget. KFMX-indekset er nemlig steget 40,82 pct. i 2004, og på to års sigt udgør stigningen 112,30 pct.

Tre brancher stikker næsen frem, når man ser på, hvad der er årsagen til de mindre aktiers flotte kursudvikling. De små og mellemstore banker har fortsat den positive udvikling selvom rentemarginalen har været lav. Kursreguleringerne på specielt aktier har været gunstige, tab og hensættelser er faldet og så fik en stor del af branchens aktører en væsentlig avance ud af salget af Totalkredit til Nykredit.

Den enorme vækst i Kina, som har øget transportbehovet af blandt andet råvarer betydeligt, har løftet fragtraterne til rekordniveauer. Dette har de to danske rederier D/S Torm og D/S Norden lukreret på med milliardoverskud til følge. D/S Torm-aktien er steget med 160 pct. i 2004, mens Norden har lagt 135 pct. til kursværdien. På årets sidste handelsdag faldt kursen for D/S Torm, der ejer 31 pct. af Norden, med 0,44 pct. til 224,00 kr., mens Norden tabte 2,53 pct. til 2.700 kr. Menfield Navigation Company har netop øget ejerandelen i D/S Torm til mere end 15 pct.

Endelig har biotek-selskaberne haft en væsentlig andel i, at sidepapirerne afkastmæssigt har overgået de største danske aktier. Især Bavarian Nordic, der har nydt godt af efterspørgslen efter koppevaccine har været i vælten sammen med Genmab. Bavarian Nordic-aktiens mere end fordobledes i 2004, mens Genmab nåede et afkast i niveauet 95 pct.

Årets sidste handelsdag var, ligesom de tidligere i ugen, ganske stille både med hensyn omsætning og kursudvikling for næsten alle KFX-aktier. Vestas Wind Systems var imidlertid dagens bedste med kursstigning på 5,43 pct. til 68,00 kr. efter ordre onsdag fra Spanien og sent på dagen torsdag fra Polen. Dårligst afsluttede DSV året med kursfald på 0,8 pct. fra foregående dags rekordniveau til 371,00 kr. Selskabet må i lighed med øvrige landevejstransportører trækkes med den nye tyske vejafgift fra nytår, hvilket ledelsen dog har udmeldt, helt kan overføres på kunderne gennem regulering af prisen på transporterne.Se de opdaterede børskurser

på www.berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen