Berlingske Business

Småbanker bekriger hinanden

De mindre og mellemstore banker og sparekasser går i stigende grad i kødet på hinanden i stedet for at kapre storbankernes kunder. Dermed er fjendebilledet totalt ændret i finanssektoren.

Tidligere var der ingen tvivl: Fjenden hed Danske Bank og Nordea.

I dag ser fjendebilledet anderledes ud. De små banker og sparekasser bekriger i stigende grad hinanden i deres iver efter at vokse, og det kan i sidste ende være en fordel for storbankerne, vurderer en af aktørerne i en konflikt mellem to mindre pengeinstitutter.

I 2002 åbnede de mindre og mellemstore banker og sparekasser i foreningen Lokale Pengeinstitutter 11 nye filialer. Sidste år steg tallet til 20, og med Nykredits klækkelige betaling for Totalkredit, som de mindre og mellemstore banker ejede i fællesskab, er der råd til yderligere filialåbninger.

Nykredit har allerede betalt en del af de over syv milliarder kroner, som var prisen for Totalkredit. De mange penge giver de mindre banker mulighed for at udvide deres forretning med nye filialer. Men i modsætning til tidligere, vil jagten på nye kunder i stigende grad ske hos andre mindre banker og sparekasser.

Kamp på Vestsjælland
Det kan nemlig ikke undgås, at filialerne vil blive åbnet i byer, hvor der i forvejen er en lokal bank eller sparekasser, og dermed er der udsigt til, at der vil blive krydset klinger mange flere gange.

»De lokale pengeinstitutter kan blive så ekspansive, at nogle kommer til at betale en pris. De store vil nok hygge sig mere ved det, end vi bryder os om,« siger direktør Flemming Hansen fra Sparekassen Sjælland, der har hovedsæde i Holbæk.

Netop Sparekassen Sjælland er havnet i en strid med Skælskør Bank, fordi Skælskør Bank har hentet en erhvervsrådgiver hos Sparekassen Sjælland. Den erfarne og lokalkendte bankmand var udset til at stå i spidsen for Skælskør Banks nye filial i Kalundborg, men det har Sparekassen Sjælland sat en foreløbig stopper for med henvisning til, at erhvervsrådgiveren har skrevet under på en konkurrenceklausul, der forhindrer ham i at arbejde for en konkurrerende bank det første år efter sin fratræden.

Flemming Hansen ønsker ikke at kommentere den igangværende konflikt med Skælskør Bank i Kalundborg. Men udgangen på sagen er blevet, at Skælskør Bank har sat den kommende filialdirektør til andet arbejde, indtil konkurrenceklausulen ikke længere gælder om 12 måneder.

Alle mod alle
En erfaren og lokalkendt bankmand kan alene i kraft af sin position flytte hundredevis af kunder med til sin nye arbejdsgiver, og det er årsagen til, at der er uro mellem de mindre banker og sparekasser. For blot få år siden stod de skulder ved skulder i kampen mod storbankerne.

»Tidligere var det »de små mod de store«. Sådan er »fjendebilledet« ikke mere. Det er i højere grad alle mod alle,« konstaterer Flemming Hansen.

Han påpeger, at lederen af en ny filial er fuldstændig afgørende for filialens muligheder for at få succes.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen